På baggrund af skadestuens manglende medvirken, eller mit urimelige temperament (afhængig af hvordan man ønsker at se på det), stillede jeg diagnosen (brækket finger) selv. Se evt. blogindlæg af den 8. april 2011 for ubehagelige detaljer.
Derefter lavede jeg, på bedste vildmarksvis, en skinne som et rør af gaffetape foret med gaze. Nogle venner og bekendte mener, at det er hul i hovedet. Andre siger, at de ikke er overraskede. Hvad de så mener med det. Men skinnen har virket fremragende, og jeg kan skrive videre på mit manus. Hvor svært kan det være?
Skinnen har desuden den fordel, at den kan udskiftes med en ny hver dag. Det er ret behageligt at være fri for at gå med en svedig og bakteriefyldt skinne eller gipsforbinding. Hvem har overhovedet brug for læger?
Om et par dage har jeg haft skinne på i 4 uger. Så må det være godt nok. Så er jeg bare spændt på, om jeg kan bevæge fingeren.
