torsdag den 25. november 2010

Det er en kunst at holde galden flydende


Jeg er en sur gammel mand og vil forsøge at holde galden flydende dagen ud.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg er sur; men det er også den bedste måde at være sur på. Der er dog mange forhindringer.

Jeg var nær kommet til at smile allerede tidligt i formiddags, da bilradioen spillede min yndlingsmelodi. Heldigvis havde jeg netop skrabet is af ruderne uden handsker og erhvervet mig forfrysninger i pegefingeren.

Det var nær gået galt igen kort før frokost, da jeg var ude at gå med schæferen. Apotekerens Ingrid kom gående i langskaftede støvler, stramme cowboybukser, røde kinder og sendte mig et fuldstændig malplaceret smil, som jeg ikke havde bedt om. Heldigvis var mine dyre, håndbyggede røjsere netop sprunget læk midt i en snedrive.

Og da jeg var på apoteket for at købe ind, forsøgte de at spænde ben med en eller anden åndssvag kampagne, så jeg fik tyve procent rabat. Heldigvis kom jeg hjem til et brev fra skattevæsenet, der stadig ikke har forstået mine indtægtsforhold.

Det skulle nok kunne holde galden flydende indtil aftensmaden ...