Hvorfor det er en dårlig forretning at skære i støtteordningerne til danske forfattere

I finanslovsforslaget er der lagt op til en nedsættelse af støtteordningerne fra Statens Kunstråd og Statens Kulturfond til danske forfattere på omkring 75%. Det er en rigtig dårlig idé.

Jeg har aldrig selv søgt eller modtaget støtte og har ingen umiddelbare planer om det. Men jeg er tilhænger af rigt varieret litteratur, som vi har i dag. Og det er ikke muligt i et sprogområde så lille som det danske, hvis der ikke ydes en støtte til de forfattere, der skriver litteratur, som de ikke kan leve af, når fremmed avance samt skatter, afgifter og moms til staten er fratrukket.

Nogle danske borgere er uenige i dette, altid med et økonomisk argument. Det er fordi, de ser støtteordningerne som en udgift. Det er det ikke.

For faktisk er der gode økonomiske grunde til at fastholde støtteordningerne på det nuværende niveau eller lade disse stige.
Den danske forfatter sidder i den ene ende af en lang fødekæde, der går over bogforlag og boghandleren og slutter med læseren. Når en bog sendes igennem denne kæde, skaber den undervejs til læseren flere indtægter til staten end staten betaler i støtte til forfatteren. Støtteordningerne til forfatterne er således mere at betragte som en investering end som en udgift. Og er som sådan egentlig ikke forskellig fra den støtte, som staten på mange forskellige måder yder som investering til landbrug og erhvervsliv i øvrigt.

Sagt med andre ord, hvis danske forfattere holder op med at skrive, så mister staten større indtægter, end de sparer på støtteordninger.

Endelig er der spørgsmålet omkring salg af dansk litteratur til udlandet. De fleste ved, hvor vigtig hver en positiv krone på handelsbalancen er. En stor del af dette salg til udlandet foregår ved, at der først laves en såkaldt prøveoversættelse. Her oversætter man en række sider, som herefter kan vises til det udenlandske forlag. Disse prøveoversættelser betales meget ofte ved hjælp af støtteordninger. Bortfalder disse vil formentlig kun de dansk bøger med de mest oplagte muligheder blive præsenteret for udlandet.
Hvis bogeksporten falder vil staten gå glip af indtægter og positive kroner på handelsbalancen.

Så af såvel kulturelle som økonomiske årsager bør støtteordningerne til danske forfattere følge den almindelige prisudvikling.

Se også oplysende artikel i Politiken på http://politiken.dk/kultur/boger/1054557/tab-af-forfatterstoetten-forringer-litteraturen/

Hvem er den mand i mit spejl?

Jeg barberede fuldskægget af i dag, fordi jeg kunne mærke, at huden trængte til luft. Det vil jeg godt advare alle mænd i min alder imod.

Jeg husker ikke, hvor mange år jeg har haft fuldskæg; men det er en del år. Det har været i varierende længder, senest omkring 5 mm.

Nu er jeg efterhånden også omkring de halvtreds (nå ja, så på vej til tres), så ansigtet ændrer sig jo. Alligevel fik jeg et chok, da jeg så mig i spejlet efter processen.

Jeg har altid haft et fast hageparti. Og det har jeg egentlig været glad for. Men når et beslutsomt og troværdigt hageparti bliver indrammet af en pude på hvert kindben (hvor fanden kom de fra?)og lidt for meget løs halshud, så er der altså ikke meget beslutsomhed tilbage. Når yderligere tillægges, at munden åbenbart de seneste fem år, i ly af skægget, har tillagt sig et surt, nedadstræbende, gammelmandsagtigt udtryk, så er resultatet ren spejlpanik.

Jeg går i gang med at anlægge nyt skæg allerede i morgen.