Jeg er en sur gammel mand og vil forsøge at holde galden flydende dagen ud.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg er sur; men det er også den bedste måde at være sur på. Der er dog mange forhindringer.
Jeg var nær kommet til at smile allerede tidligt i formiddags, da bilradioen spillede min yndlingsmelodi. Heldigvis havde jeg netop skrabet is af ruderne uden handsker og erhvervet mig forfrysninger i pegefingeren.
Det var nær gået galt igen kort før frokost, da jeg var ude at gå med schæferen. Apotekerens Ingrid kom gående i langskaftede støvler, stramme cowboybukser, røde kinder og sendte mig et fuldstændig malplaceret smil, som jeg ikke havde bedt om. Heldigvis var mine dyre, håndbyggede røjsere netop sprunget læk midt i en snedrive.

Og da jeg var på apoteket for at købe ind, forsøgte de at spænde ben med en eller anden åndssvag kampagne, så jeg fik tyve procent rabat. Heldigvis kom jeg hjem til et brev fra skattevæsenet, der stadig ikke har forstået mine indtægtsforhold.
Det skulle nok kunne holde galden flydende indtil aftensmaden ...
Skattevæsnet kan man altid stole på i den forbindelse :-)
SvarSletLavede i sidste måned min egen lille, uvildige undersøgelse og sendte samme (meget simple) spørgsmål 3 gange til skat. Fik svar fra 3 forskellige medarbejdere - som på ingen måde lignede hinanden. Så blev man det klogere, jeg mener surere.
Hej Sarah,
SvarSletDet overrasker mig ikke, at du har fået tre forskellige svar fra skattevæsenet.
Jeg har altid haft den holdning, at hvis skattevæsenet giver forskellige svar, så vælger jeg det, som jeg synes bedst om.
vh. Per
Det lyder som en fornuftig strategi. Kan dog ikke helt beslutte mig for, hvorvidt jeg synes bedst om at indtaste forfatter-udgifter i rubrik 59, 29 eller 4hundrede-et-eller-andet ... For ikke at tale om mine indtægter, der er om muligt endnu mere forvirrende ... vil jo bare gerne betale noget skat, men det er slet ikke så nemt.
SvarSlet