Som forfatter studerer man mennesker. Hvis man ikke gjorde det, inden man begyndte at skrive som en del af ens natur, så starter man i hvert fald på det, når man begynder at skrive seriøst. For at studere mennesker, og tyvlytte til hvad de siger, er en guldgrube af inspiration.
Enkelte gange glemmer jeg at være diskret. Det skete igen forleden dag, da jeg studerede en aldeles nydelig, yngre kvinde. Pludselig så hun surt på mig, og jeg skyndte mig at forklare:
"Undskyld at jeg stirrede på dig. Jeg er forfatter. Så kan man ikke lade være med at studere mennesker, man møder og blive inspireret."
"Guuud!" Og så indledte hun en samtale.
Det var dér, jeg blev lidt ærgelig. Den pickup line skulle jeg have kendt for mange år siden, dengang jeg var ung og troede, at jeg var smart ...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ha ha :-)
SvarSletBedre sent end aldrig