Det slog mig her til morgen. Jeg har vist egentlig altid vidst det; men aldrig formuleret det overfor mig selv. Jeg tænker en del over ærgelse og bekymring, fordi det er altid for tidligt at bekymre sig og for sent at ærgre sig. Derfor arbejder jeg på at lade disse to følelser fylde så lidt som muligt i mit liv.
Det er en løbende proces, men absolut med en vis succes indtil videre.
I sidste uge havde jeg tre store bekymringer, som optog en vis del af mine tanker. Den ene gik væk af sig selv, de to andre løste jeg. I denne uge har jeg haft tre små bitte bekymringer; men de har optaget præcis lige så meget plads i mine tanker som de store ugen før.
Og så er det, jeg tænker:
Summen af bekymringer er konstant: Fordi bekymring er en ubevidst beslutning, og ikke et udtryk for udefra kommende begivenheder.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kære Per!
SvarSletPiet Hein og jeg har også tumlet med det problem. Piet Hein har formuleret tankerne om bekymring således:
Bekymringer trækker en negativ rente
de vokser sig små
hvis man la' dem vente.
Kærlig hilsen
Jørn E
Den kendte jeg faktisk ikke; men det er jo fuldstændig rigtigt og en sjov måde at sige det på. Tak for dén, Jørn.
SvarSletvh. Per