Han tabte alle forbehold
når hun kom nær
Alt hvad han havde lidt og lært forsvandt
når hun smilede til ham
Det her var livets første dag
og hun var det første
han så
Når han kiggede dybt i hendes øjne
og kyssede hendes havssalte læber
så var det som at elske med hendes sjæl
Hendes krop var den smukkeste krop
han havde rørt
og han havde da rørt nogle i tidens løb
Men aldrig en krop med samme bløde varme
Deres liv lå så langt fra hinanden
adskilt af vand og broer og rejsetid
Når han var væk var dagene lange
og rev ham midt over i glæde og savn
Og hver nat han sov alene
døde han lidt
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja hvor er det dejligt at være nyforelsket
SvarSletHej Anonym,
SvarSletJa enig, dejligt - og lidt skræmmende. En følelse, der aldrig helt glemmes, selvom det måtte være et halvt liv siden ...
vh. Per