Usaglighed, perfide personangreb, aggressiv fremfærd og beskidt sprog. De fleste reagerer ikke særlig meget på det mere, så længe det foregår på nettet.
Hvordan kan det være, at folk er så tolerante og ligeglade overfor sproget i indlæg på blogs, debatsider, facebook m.m. Hvorfor finder de sig i langt mere, end de ville finde sig i sagt op i deres åbne ansigt?
Ulovligheder på nettet, som trusler, ærekrænkende udtalelser, racisme etc., bliver tillige i vid udstrækning ignoreret. Er det ikke et skråplan? Er det ikke forkert signal af os at sende, måske specielt til de unge mennesker?
Jeg har selv i lang tid holdt mig fra debatter på nettet, fordi jeg simpelthen må erkende, at jeg ikke har temperamentet til at få en skraldespand i hovedet på en daglig basis.
Jeg så i dag på Nasar Khaders blog, at han tog spørgsmålet op og meldte ud, at han for fremtiden ville køre en hård linje overfor dette. Det synes jeg er et udmærket initiativ. Jeg kunne ønske, at det ville starte en reaktion i samme retning over en bred kam.
Jeg selv har for længst besluttet, at jeg uden varsel vil slette perfide og useriøse indlæg på mine blogs, min hjemmeside og min facebook-wall samt udelukke de pågældende.
Viser opslag med etiketten indlæg på nettet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indlæg på nettet. Vis alle opslag
torsdag den 5. august 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)
