En ’bjørnetjeneste’ er et begreb, som stammer fra La Fontaines fabel om en bjørn, der vil jage en flue væk fra sin herres hoved. Bjørnen vælger desværre en sten til formålet og knuser mandens pande.
En ’bjørnetjeneste’ er altså noget, som man gør i bedste mening, men som gør mere skade end gavn.
Eller det var! For mange bruger det nu i betydningen at gøre en ’meget stor tjeneste.’ Ord, der skifter betydning, kalder man ’pendulord’; men i det her tilfælde tror jeg mere, at årsagen er simpelt ukendskab til ordets oprindelige betydning. I hvert fald bruges ordet nu i to betydninger. Og det er jo noget rod.
Værre synes jeg dog, det er med et andet ord.
’Ulvetimen’ betyder oprindeligt timen, hvor nat bliver til dag. Det er et udtryk, jeg har kendt hele mit liv og brugt flittigt.
Derfor er det virkelig irriterende at opleve, at mange børnefamilier har udnævnt perioden imellem klokken 17 – 19, hvor de henter børn, køber ind og er frustrerede til ’ulvetimen’.
Det er helt forkert. De problemer må de rode med under et andet navn. Kald det ’slangetimen’, ’krokodilletimen’ eller noget andet. Hold jer fra min ulvetime!
Eller måske er jeg bare ved at blive en gammel idiot ..?
Viser opslag med etiketten ulvetimen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ulvetimen. Vis alle opslag
tirsdag den 2. februar 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)
