En ’bjørnetjeneste’ er et begreb, som stammer fra La Fontaines fabel om en bjørn, der vil jage en flue væk fra sin herres hoved. Bjørnen vælger desværre en sten til formålet og knuser mandens pande.
En ’bjørnetjeneste’ er altså noget, som man gør i bedste mening, men som gør mere skade end gavn.
Eller det var! For mange bruger det nu i betydningen at gøre en ’meget stor tjeneste.’ Ord, der skifter betydning, kalder man ’pendulord’; men i det her tilfælde tror jeg mere, at årsagen er simpelt ukendskab til ordets oprindelige betydning. I hvert fald bruges ordet nu i to betydninger. Og det er jo noget rod.
Værre synes jeg dog, det er med et andet ord.
’Ulvetimen’ betyder oprindeligt timen, hvor nat bliver til dag. Det er et udtryk, jeg har kendt hele mit liv og brugt flittigt.
Derfor er det virkelig irriterende at opleve, at mange børnefamilier har udnævnt perioden imellem klokken 17 – 19, hvor de henter børn, køber ind og er frustrerede til ’ulvetimen’.
Det er helt forkert. De problemer må de rode med under et andet navn. Kald det ’slangetimen’, ’krokodilletimen’ eller noget andet. Hold jer fra min ulvetime!
Eller måske er jeg bare ved at blive en gammel idiot ..?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Nu vi er i gang, bedes folk venligst også holde fingrene fra ordet "forfordele" som nu bruges i betydningen: at få MERE end andre.
SvarSletVi bliver jo snotforvirrede, os gamle idioter :-)
He, he ... "forfordele" er et rigtigt godt eksempel, Sarah. Jeg har selv rodet rundt i det ord for mange år siden - blev så snotforvirret at jeg holdt helt op med at bruge det.
SvarSletvh. Per
For ikke at tale om ordet "overhøre", som plejede at betyder, at man hørte noget, f.eks. overhørte en samtale. Nu betyder det pludselig, at man IKKE hørte noget, altså at man ikke hørte efter.
SvarSletTror bestemt ikke, vi er de eneste, som er forvirrede! Læste engang på sprognævnets hjemmeside, at der blev drøftet, hvorvidt man skulle godkende nogle af de nye betydninger og skrive dem ind i ordbøgerne VED SIDEN af de gamle betydninger.
Så skulle forvirringen vist også være total.
"Overhøre" må være et ægte 'pendulord' med to samtidige og modsatrettede betydninger. Fordi hvis nogen siger til mig:
SvarSlet"Jeg overhørte en samtale i går ..." så er jeg ikke i tvivl om at vedkommende lyttede. Hvis nogen siger:
"Jeg overhørte, hvad konen sagde ..." så er jeg klar over, at han har ignoreret hende.
Men egentlig findes der vel masser af den slags, hvis man tænker efter og tager slæng med, mon ikke?
"Det er fedt" (= skidt, når man sætter gaflen i bøffen.
"Det er fedt" (= godt, når man får at vide, at forlaget har antaget ens bog ;o))
o.s.v.
vh. Per
Og så kan læreren overhøre sin elev i pensum til eksamen - således er vi oppe på 3 betydninger.
SvarSletMen jo, der findes masser af pendulord og ord med flere betydninger. Det er både forvirrende og spændende :-)