En svensk øvrighedsperson har i dag påtalt min dovne danske dvaskhed.
Hvad ka' jeg sige? Jeg har aldrig været god til at overholde regler og love og bekendtgørelser og eksamenskrav og hastighedsbegrænsninger og parkeringsforbud eller lytte til lærere og læger og befalingsmænd og hustruer og arbejdsgivere og ingeniører og kommunale embedsmænd og diætister og svenske øvrighedspersoner og tjenestemænd i funktion og løftede pegefingre.
onsdag den 29. april 2009
fredag den 17. april 2009
Imponerende
Jeg har lige hørt Susan Boyle fra Britains Got Talent 2009. Stor overraskelse, imponerende, jeg havde tårer i øjnene. Tjek det på http://www.youtube.com/watch?v=9lp0IWv8QZY
mandag den 6. april 2009
Det kommer indefra
For den ene er himlen grå
for den anden er den blå
og det er den samme himmel,
de kikker på ……….
Alt godt kommer indefra. Lykken kommer ikke svævende igennem luften, eller bringes på et sølvfad af en potentiel kæreste. Den ligger ikke i et par nye højhælede sko eller på forsædet af en ny bil med 6 cylindre. Lykke og harmoni kommer indefra, det er en beslutning, man tager. Og så skal man øve sig, træne. På et tidspunkt bliver man rigtig god til det.
for den anden er den blå
og det er den samme himmel,
de kikker på ……….
Alt godt kommer indefra. Lykken kommer ikke svævende igennem luften, eller bringes på et sølvfad af en potentiel kæreste. Den ligger ikke i et par nye højhælede sko eller på forsædet af en ny bil med 6 cylindre. Lykke og harmoni kommer indefra, det er en beslutning, man tager. Og så skal man øve sig, træne. På et tidspunkt bliver man rigtig god til det.
fredag den 3. april 2009
Danske mænd laver for lidt
”Danske mænd laver for lidt”, skrev Ritzau som overskrift i går på en kort artikel (åbenbart baseret på en ny europæisk undersøgelse) om, at kvinder laver mere i husholdningen end mænd. Det blev naturligvis villigt formidlet videre af mange medier, heriblandt såvel DR som Berlingske Tidende. Igen sådan et medieindlæg, som videregiver tidens populære opfattelse af, at kvinder laver mere end mænd. Og at det er også for galt, hvilket overskriften klart viser.
Jeg spørger: For lidt i forhold til hvad? Hvem er det, der opstiller dette krav for, hvor meget danske mænd skal lave af husligt arbejde? Hvem er det, der afsiger dommen, at de laver for lidt husligt arbejde? Ja, det er kvinderne. Hver sjette kvinde skulle være utilfreds med mandens arbejdsindsats i husholdningen, ifølge undersøgelsen.
Det fastslås i indlægget, at kvinder udfører 12 timers husligt arbejde pr. uge, mens mænd kun udfører 8 timer. Det er da muligt, men hvor mange timer bruger mænd så på havearbejde, ud- og indvendig vedligeholdelse af huset, vask og støvsugning af bilen (eller bilerne). Kunne det tænkes, at manden her udførte 4 timer mere end kvinden pr. uge?
Og tilsyneladende er der ingen, der tænker tanken om den tilsyneladende skæve fordeling skyldes forskellig opfattelse af det samlede arbejdsbehov i husholdningen. Kvinder arbejder 12 timer, manden arbejder 8 timer. Det er en samlet arbejdstid på hele 20 timer pr. uge i husholdningen. Det lyder af rigtig meget, synes jeg. Måske er mandens opfattelse, at 2 x 8 timer er tilstrækkeligt?
I øvrigt var der en undersøgelse for nogen tid siden, der viste, at mænd - det var vist i kontorfaget - arbejdede ½ time mere pr. uge end kvinder. Det hører vel også med i regnskabet på en eller anden måde?
Mediebilledet flyder over med kvinders meninger om mænd, og undersøgelser om hvad kvinder mener om mænd. Jeg kan ikke erindre, hvornår jeg sidst så en undersøgelse af, hvad mænd mener om kvinder.
"Danske mænd laver for lidt" er atter et indlæg i den succesrige kampagne, som har kørt i snart mange år nu. Den går ud på at sætte kvinderne i en offerrolle, og give mændene permanent dårlig samvittighed. Kampagnen har været en så stor succes, at det i dag er helt politisk ukorrekt at kritisere kvinder, mens det virker som en videnskabelig fastslået kendsgerning, at mænds liv nærmest er en badeferie.
Problemet er, at den kampagne har sat kvinderne i en låst situation, fordi i sig selv giver det ingen respekt eller fremtidsmuligheder at være offer. Og den omskaber mænd, der ikke tør sige fra, til bløddyr og skvatfigurer, hvilket kvinder vel næppe ønsker, og næppe har respekt for.
Imidlertid er min mening her en tabt sag på forhånd. Jeg har tidligere givet udtryk for den i forskellige sammenhænge. Den finder ingen reel opbakning hos hverken kvinder eller mænd.
Kvinder reagerer på sådan et udspil med enten tavshed eller vrede. Hvis de vælger vrede, drager de typisk vidtgående konklusioner og beskylder mig for at hade kvinder (hvilket er helt forkert). Mænd er, hvis de er gift eller i fast forhold, kun enige i det skjulte. De ved nemlig, at de vil blive henvist til at sove på sofaen, hvis de tilslutter sig højlydt.
Måske bliver situationen en dag så skæv, at mændene vågner op. Måske bliver kvinderne en dag så trætte af at der ingen mænd er tilbage, kun skvatfigurer. Måske!
Jeg spørger: For lidt i forhold til hvad? Hvem er det, der opstiller dette krav for, hvor meget danske mænd skal lave af husligt arbejde? Hvem er det, der afsiger dommen, at de laver for lidt husligt arbejde? Ja, det er kvinderne. Hver sjette kvinde skulle være utilfreds med mandens arbejdsindsats i husholdningen, ifølge undersøgelsen.
Det fastslås i indlægget, at kvinder udfører 12 timers husligt arbejde pr. uge, mens mænd kun udfører 8 timer. Det er da muligt, men hvor mange timer bruger mænd så på havearbejde, ud- og indvendig vedligeholdelse af huset, vask og støvsugning af bilen (eller bilerne). Kunne det tænkes, at manden her udførte 4 timer mere end kvinden pr. uge?
Og tilsyneladende er der ingen, der tænker tanken om den tilsyneladende skæve fordeling skyldes forskellig opfattelse af det samlede arbejdsbehov i husholdningen. Kvinder arbejder 12 timer, manden arbejder 8 timer. Det er en samlet arbejdstid på hele 20 timer pr. uge i husholdningen. Det lyder af rigtig meget, synes jeg. Måske er mandens opfattelse, at 2 x 8 timer er tilstrækkeligt?
I øvrigt var der en undersøgelse for nogen tid siden, der viste, at mænd - det var vist i kontorfaget - arbejdede ½ time mere pr. uge end kvinder. Det hører vel også med i regnskabet på en eller anden måde?
Mediebilledet flyder over med kvinders meninger om mænd, og undersøgelser om hvad kvinder mener om mænd. Jeg kan ikke erindre, hvornår jeg sidst så en undersøgelse af, hvad mænd mener om kvinder.
"Danske mænd laver for lidt" er atter et indlæg i den succesrige kampagne, som har kørt i snart mange år nu. Den går ud på at sætte kvinderne i en offerrolle, og give mændene permanent dårlig samvittighed. Kampagnen har været en så stor succes, at det i dag er helt politisk ukorrekt at kritisere kvinder, mens det virker som en videnskabelig fastslået kendsgerning, at mænds liv nærmest er en badeferie.
Problemet er, at den kampagne har sat kvinderne i en låst situation, fordi i sig selv giver det ingen respekt eller fremtidsmuligheder at være offer. Og den omskaber mænd, der ikke tør sige fra, til bløddyr og skvatfigurer, hvilket kvinder vel næppe ønsker, og næppe har respekt for.
Imidlertid er min mening her en tabt sag på forhånd. Jeg har tidligere givet udtryk for den i forskellige sammenhænge. Den finder ingen reel opbakning hos hverken kvinder eller mænd.
Kvinder reagerer på sådan et udspil med enten tavshed eller vrede. Hvis de vælger vrede, drager de typisk vidtgående konklusioner og beskylder mig for at hade kvinder (hvilket er helt forkert). Mænd er, hvis de er gift eller i fast forhold, kun enige i det skjulte. De ved nemlig, at de vil blive henvist til at sove på sofaen, hvis de tilslutter sig højlydt.
Måske bliver situationen en dag så skæv, at mændene vågner op. Måske bliver kvinderne en dag så trætte af at der ingen mænd er tilbage, kun skvatfigurer. Måske!
onsdag den 1. april 2009
Jeg er forelsket
I dag er det forår, lige til tiden, lige på dagen, 1. april. Den første rigtige forårsdag her, hvor solen skinner, den lette brise er lun, og duften er der. Det er duften af forår, duften af forelskelse. Jeg bliver altid forelsket om foråret – om ikke andet forelsket i foråret.
Men forårsduften minder mig også altid om min første forelskelse. Og den både dejlige, men også rædselsvækkende, følelse i maven af tusinde sommerfugle, der letter på én gang. Vibrationerne fra deres vingeslag som stiger op igennem brystet og op i halsen, så man pludselig slet ikke kan sige et eneste ord.
Hun hed Susanne og gik i parallelklassen, og herregud jeg var kun ti år; men forelsket det var jeg, for allerførste gang – i nogle uger.
Det var det samme forår, at jeg – i krydset udenfor skolen – så en Jaguar E type for første gang. Den forelskelse holdt til gengæld hele livet.
Foråret er også et løfte, et løfte om en endeløs sommer, og om at der stadig er håb. Også for verden.
Men foråret er også summen af alle de løfter, jeg selv forelsket har givet – og ikke har kunnet holde. Derfor er foråret også melankoli og at tænke tilbage. Tilbage på alle de piger, jeg har elsket. Og fordi hukommelsen glemmer det dårlige og husker det gode, så savner jeg dem alle - her om foråret.
Tag ikke fejl, jeg har det fint. Jeg nyder mit forår. Jeg fortryder intet, og alligevel kan jeg godt, en forårsdag på verandaen, fortryde det hele. Få tanken om hvad der var sket, hvis jeg havde valgt stien til venstre i stedet for til højre, hvis jeg stadig var sammen med Dorte, med Pernille, med Gitte, med Ann-Marie, med Mette eller en af de andre – eller havde valgt et andet job. Hvor ville jeg så være? Formentlig på en anden veranda et sted – med de samme tanker.
Jeg er forelsket i foråret, og det tager mig med storm hvert år ……..
Men forårsduften minder mig også altid om min første forelskelse. Og den både dejlige, men også rædselsvækkende, følelse i maven af tusinde sommerfugle, der letter på én gang. Vibrationerne fra deres vingeslag som stiger op igennem brystet og op i halsen, så man pludselig slet ikke kan sige et eneste ord.
Hun hed Susanne og gik i parallelklassen, og herregud jeg var kun ti år; men forelsket det var jeg, for allerførste gang – i nogle uger.
Det var det samme forår, at jeg – i krydset udenfor skolen – så en Jaguar E type for første gang. Den forelskelse holdt til gengæld hele livet.
Foråret er også et løfte, et løfte om en endeløs sommer, og om at der stadig er håb. Også for verden.
Men foråret er også summen af alle de løfter, jeg selv forelsket har givet – og ikke har kunnet holde. Derfor er foråret også melankoli og at tænke tilbage. Tilbage på alle de piger, jeg har elsket. Og fordi hukommelsen glemmer det dårlige og husker det gode, så savner jeg dem alle - her om foråret.
Tag ikke fejl, jeg har det fint. Jeg nyder mit forår. Jeg fortryder intet, og alligevel kan jeg godt, en forårsdag på verandaen, fortryde det hele. Få tanken om hvad der var sket, hvis jeg havde valgt stien til venstre i stedet for til højre, hvis jeg stadig var sammen med Dorte, med Pernille, med Gitte, med Ann-Marie, med Mette eller en af de andre – eller havde valgt et andet job. Hvor ville jeg så være? Formentlig på en anden veranda et sted – med de samme tanker.
Jeg er forelsket i foråret, og det tager mig med storm hvert år ……..
Abonner på:
Opslag (Atom)