E-bogen

Nu er e-bogen her. Fordi nu er der tilsyneladende kommet et par anvendelige e-bogs-læsere, som også er til at betale. På Sony Reader kan man gemme op til 300-400 bøger. Både Sony Reader og Amazon Kindle læseren skulle komme på det danske marked i år, ifølge Berlingske Tidende.

Når man har anskaffet e-bogs-læseren, så downloader man bøger fra internettet. De skulle efter sigende koste ca. 80% af, hvad en trykt bog koster.

Det er en rigtig spændende udvikling, at man nu kan sidde med en lille, flad e-bogs-læser og læse alle de bøger, man vil. Men når jeg så går hen i reolen og henter A.J. Cronin’s ”Hattemagerens slot”, trykt 1938, hvor indbindingen er ren kunst med udsmykninger og udskæringer og tryk på sidernes papirtynde kanter, så den lukkede bog fremtræder flot og farvefuldt, så bliver jeg også lidt forstemt. Noget har vi mistet, som tiden er gået. Jeg håber, at vi til gengæld har fået noget andet.

Ingen tvivl om at det er en fordel med en e-bogs-læser, når man er væk hjemmefra. Og ingen tvivl om at det åbner op for en masse interessante muligheder i fremtiden. Så velkommen. Men nu og her der det jo bare en bog på en ny og kedeligere måde.

En sommerfugleveninde

Hvis en sommerfugleveninde flyver ind af mit åbne vindue
så vil jeg byde hende min fulde opmærksomhed
og ikke blot vin og fyldte chokolader
glemme alt andet for en stund
og nyde hvor smukt hun flyver
indsnuse hendes farver
som hun fik ved nedbørsvåd at flyve igennem en regnbue
lytte til hendes vinge- og hjerteslag
så vil jeg glemme alt, jeg ved og ikke ved
og få min puls i takt med en sommerfugls
spørge til indholdet af faldende regndråber
og til varme vinde og luftens inderste væsen
og prøve om jeg kan lære af en sommerfugl
at se det hele lidt fra oven

af Per Lau Jensen - med inspiration og lån af ordet sommerfugleveninde fra "Fairy".

Pigen på stien

Jeg er begyndt at brokke mig over børn og unge. Ungdommen er ikke, hvad den har været. Dårlig opdragelse, ingen ansvarlighed, og uforskammede er de også.

Da schæferen og jeg forleden gik på stien ved søen syd for byen, mødte vi en skoleklasse. De passerede os den modsatte vej, flere af dem slæbende på en rygsæk. De var vel 12-13 år gamle. Bagerst var en pige stoppet og rodede i sin store, og tungt pakkede, rygsæk. Så gik hun søgende tilbage langs stien.

Senere vendte hun om, og da vi passerede hinanden, spurgte hun pænt, om hun måtte låne min mobiltelefon.
”Jeg ved ikke, om jeg har tabt min mobiltelefon, eller fået lagt den nederst i rygsækken”, forklarede hun.
Hun lånte min og ringede til sin egen. Og vi kunne heldigvis begge høre ringetonen et eller andet sted nederst i rygsækken. Hun var lettet, sagde tak for lån og skyndte sig afsted for at indhente de andre.

Et kvarters tid senere indkom der en sms-besked på min mobiltelefon. Der stod:
”Tak fordi jeg måtte låne din telefon”. Mvh. Pigen på stien”.

Hvor var det sødt og betænksomt af hende. Min tillid til ungdommen steg lige ganske voldsomt på et øjeblik.

Francesca

Ved den yderste iskiosk før vandet
hvor efteråret krøb ud af skjul
da gik Francesca i sandet
ynde- og tankefuld

Ved den yderste iskiosk før vandet
hvor vinteren var på vej
den sidste måge var landet
da Francesca sagde goodbye

Ved den yderste iskiosk før vandet
der løber en lille bæk
den løber igennem sandet
og nu er Francesca væk

af Per Lau Jensen med inspiration fra Fairy og Ulrikke