Pigen på stien

Jeg er begyndt at brokke mig over børn og unge. Ungdommen er ikke, hvad den har været. Dårlig opdragelse, ingen ansvarlighed, og uforskammede er de også.

Da schæferen og jeg forleden gik på stien ved søen syd for byen, mødte vi en skoleklasse. De passerede os den modsatte vej, flere af dem slæbende på en rygsæk. De var vel 12-13 år gamle. Bagerst var en pige stoppet og rodede i sin store, og tungt pakkede, rygsæk. Så gik hun søgende tilbage langs stien.

Senere vendte hun om, og da vi passerede hinanden, spurgte hun pænt, om hun måtte låne min mobiltelefon.
”Jeg ved ikke, om jeg har tabt min mobiltelefon, eller fået lagt den nederst i rygsækken”, forklarede hun.
Hun lånte min og ringede til sin egen. Og vi kunne heldigvis begge høre ringetonen et eller andet sted nederst i rygsækken. Hun var lettet, sagde tak for lån og skyndte sig afsted for at indhente de andre.

Et kvarters tid senere indkom der en sms-besked på min mobiltelefon. Der stod:
”Tak fordi jeg måtte låne din telefon”. Mvh. Pigen på stien”.

Hvor var det sødt og betænksomt af hende. Min tillid til ungdommen steg lige ganske voldsomt på et øjeblik.