Øh, håndbold?

”Nå ja, jeg hørte vist et eller andet om, at der skulle være en lille håndboldturnering i gang et sted,” sagde jeg i weekenden. Det skulle vise sig ikke at være den mest empatiske bemærkning, jeg er kommet med.

Overraskende nok var det faktisk kvinderne i det lille selskab, der reagerede stærkest. Jeg kan så have min egen lille mistanke om, hvorfor de følger med i herrehåndbold med så stor interesse; men da jeg i forvejen følte at være i en vis livsfare, så undlod jeg at lancere den for selskabet.

Jeg har stor respekt for folk, der dyrker sport; men for mig er håndbold altså stort set lige så interessant som at se maling tørre. Drejer det sig derimod om formel 1, Le Mans eller alpin skisport, så er jeg helt med foran TV skærmen. Og spørg mig bare om resultatet fra kvindernes storslalom i Cortina d'Ampezzo i går, det står klart på lystavlen.

Pudsigt nok finder jeg kvindernes alpine konkurrencer mere interessante end herrernes. Det har nogle af mine (mandlige) venner så en teori om. De mener, at det har noget at gøre med de tætsiddende dragter.
Uden at jeg på nogen måde vil påstå, at de kvindelige skiløberes dragter nedsætter min livskvalitet som TV kikker, så tror jeg egentlig, at min interesse mest har noget at gøre med teknikken. Der er altså noget anderledes over kvindernes måde at løbe på. Den er ikke så kraftbetonet som herrernes, og dermed bliver det teknisk smukkere i mine øjne.

Det er i hvert fald min patetiske bortforklaring; men den er der selvfølgelig ingen af mine venner der tror på.