Hvor er det dejligt, at påsken har overrasket os med varmt og smukt vejr.
Min nabo har brugt sin kompostkværn i dag afbrudt nu og da af en eller anden satellitkanals fodboldtransmissioner for åben terrassedør. Min genbo har højtryksspulet sin campingvogn hele dagen samtidig med, at hans radio har kæmpet for at overdøve det. Min anden nabo fik, hvad der ligner, 30 rummeter træ i meterlange stammer i går. Nu er han i gang med at servicere sin motorsav til påsken, og brændeflækkeren er allerede stillet op.
Hvor skal det blive dejligt at nyde påskevejret på verandaen med en kop kaffe og en god bog …
torsdag den 21. april 2011
Det dejlige påskevejr
Etiketter:
højtryksspuler,
kompostkværn,
motorsav,
påske,
påskevejr,
smukt vejr
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hehe, jeg kan godt lide din ironi!
SvarSletMen nu er alle illusioner om det dejlige fredelige Sverige da helt bristet!
Hos mig har underboen skråt under mig stået og grillet de sidste par timer, vi bor i et hjørne, så al røg og os er drønet lige op på min altan og ind ad døren. En høflig henstilling til husreglementet fik jeg kun et møgfald ud af. Akkeja.
Hej Pia,
SvarSletTusind tak. Ked af at ødelægge dine illusioner om Sverige ;o)
Det var dog en irriterende underbo, du har. Det kniber virkelig med respekten rundt omkring. Generelt går jeg ikke ind for alt for mange regler; men for at undgå at vi overalt havner i et røg- og støjhelvede, hvor alle forsøger at overdøve hinanden, var det måske en idé, at indføre begrænsninger ved lov. F.eks. motoriserede haveredskaber tilladt hverdage 9-17, lørdage og søndag 9-12. Sådan som man i øvrigt har i mange sommerhusområder i dag.
vh. Per
Ja, der røg din ellers så ambitiøse Sveriges-salgtale vist i svinget.
SvarSletHerhjemme har det gode vejr lokket den kronisk billed-ophængende underbo ud i vejret - så her er pludselig foruroligende stille ...
Hej Sarah,
SvarSletJa. Hvor mange billeder kan folk egentlig have på deres vægge? Sådan tænkte jeg dengang, jeg boede i lejlighed.
Det er heldigvis mange år siden. I villa har man dog den lille fordel, at man kan gå indenfor og lukke døren.