Jeg giver mig normalt ikke af med at anmelde bøger. Det bryder jeg mig ikke om, og jeg har absolut ingen ambitioner om nogensinde at blive litteraturanmelder. Selvfølgelig har jeg en mening om de bøger, som jeg læser (det meste synes jeg er noget skrammel); men det holder jeg normalt for mig selv. Engang imellem kan man dog blive så begejstret for en bog, at man har lyst til at kravle op på taget og råbe op om den. Sådan en bog har jeg for nylig læst.
Det er en ungdomsbog. Den handler om en pige, som er så træt af sit liv, at hun gerne vil slå op med sig selv (forfatterens udtryk). Så jeg kan næppe være længere væk fra målgruppen. Alligevel var jeg vild med den.
Bogen hedder ”Hvis bare …” og er skrevet af Sarah Engell. Den udkom i 2009. Jeg lo mig hele vejen igennem den. Hendes humor, ironi og sarkasme er helt vidunderlig. Den er fyldt med en vrimmel af hysterisk gode udtryk og sætninger. Som f.eks. følgende citater:
”Jeg melder mig syg. Det er ikke engang løgn. Med mindre man er læge.”
”Det her er vores forhold i en nøddeskal: Margrethe får barnet. Jeg får kvalmen. Gid jeg kunne stikke en finger i halsen og brække hele mit sølle liv op på gulvet.”
”Der stinker af cerut og kattebakker i det kosteskab, jeg har lejet mig ind i. Burde findes en lov, som forbyder gamle koner at udnytte desperate teenagere, der lige er flyttet hjemmefra. Jeg sukker for mig selv og zapper mellem reklamerne uden at spekulere på ret meget andet, end hvorfor grønne vingummier smager bedst. Og hvorfor der altid er flest gule. Det hele burde være så let: Hvis bare jeg drikker Kildevæld. Hvis bare jeg bruger den rette mascara. Hvis bare jeg arvede syv millioner, så jeg kunne købe mig et nyt liv …”
Pragtfuldt. Jeg indrømmer, at tonen rammer min humor præcist, og det er selvfølgelig med til at begejstre. Men havde jeg stjerner, hjerter, smileys - eller hvad de forskellige anmeldere nu deler ud af – så var det her noget med syv ud af seks mulige.
Det er en ungdomsbog. Den handler om en pige, som er så træt af sit liv, at hun gerne vil slå op med sig selv (forfatterens udtryk). Så jeg kan næppe være længere væk fra målgruppen. Alligevel var jeg vild med den.
Bogen hedder ”Hvis bare …” og er skrevet af Sarah Engell. Den udkom i 2009. Jeg lo mig hele vejen igennem den. Hendes humor, ironi og sarkasme er helt vidunderlig. Den er fyldt med en vrimmel af hysterisk gode udtryk og sætninger. Som f.eks. følgende citater:
”Jeg melder mig syg. Det er ikke engang løgn. Med mindre man er læge.”
”Det her er vores forhold i en nøddeskal: Margrethe får barnet. Jeg får kvalmen. Gid jeg kunne stikke en finger i halsen og brække hele mit sølle liv op på gulvet.”
”Der stinker af cerut og kattebakker i det kosteskab, jeg har lejet mig ind i. Burde findes en lov, som forbyder gamle koner at udnytte desperate teenagere, der lige er flyttet hjemmefra. Jeg sukker for mig selv og zapper mellem reklamerne uden at spekulere på ret meget andet, end hvorfor grønne vingummier smager bedst. Og hvorfor der altid er flest gule. Det hele burde være så let: Hvis bare jeg drikker Kildevæld. Hvis bare jeg bruger den rette mascara. Hvis bare jeg arvede syv millioner, så jeg kunne købe mig et nyt liv …”
Pragtfuldt. Jeg indrømmer, at tonen rammer min humor præcist, og det er selvfølgelig med til at begejstre. Men havde jeg stjerner, hjerter, smileys - eller hvad de forskellige anmeldere nu deler ud af – så var det her noget med syv ud af seks mulige.
Hej Per - kom lige forbi og sikke en dejlig overraskelse :-) Tusind tak for den flotte anmeldelse!!!
SvarSlet