Jeg forsøger at vågne, når vækkeuret galer. Vakler ned i badeværelset, kan knapt kende mig selv i spejlet og undrer mig over, at så lidt hår kan stritte så meget. Sådan starter alle dage.
Så børster jeg tænder, barberer mig, går i bad, finder den mindst krøllede skjorte, går morgentur med schæferen, laver havregrød og kaffe og hører P4 og endelig sidder jeg så foran computeren og er klar. Eller rettere sagt, jeg skal lige tjekke …
Alle fem mailadresser, hvoraf de tre heldigvis lander i den samme indbakke,
nyhedsoverskrifter på min iGoogle, som også består af motorsportsnyheder og dagens uvurderlige stribe af Steen og Stoffer,
hits på min hjemmeside det seneste døgn - jeg fører en statistik for at blive klogere, er indtil videre bare blevet forvirret,
facebook profiler - min personlige og den for mit igangværende manuskript – samt mine fb-venners statusopdateringer, hvoraf nogle er både sjove og livsbekræftende, samt lige gøre mine kommentarer til statusopdateringerne og selv opdatere min egen status,
eventuelle kommentarer på mine to blogs, der sammenlagt kører tre steder,
vejrudsigten for dagen fra SMHI – når man har en schæfer, der forventer at komme ud mindst fire gange i dagens løb, er det rart at vide, hvad man skal forvente vejrmæssigt,
om der er nye debatindlæg eller tekster på et skrivested på nettet, som jeg deltager i,
nyheder og boganmeldelser på Politiken, Berlingske og Jyllands Postens netsider.
Og så er den dag næsten gået. Kender du det?
onsdag den 19. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ha ha ha, JA det kender jeg kun alt for godt. Godt skrevet!
SvarSletTak, Sarah. Glad for at jeg ikke er alene i den klub.
SvarSletvh. Per
Du er bestemt ikke alene i den klub, omend mit tjekkeri er af mindre målestok. Jeg kan dog ikke lige se, hvornår pokker du har tid til at forfatte til din bog - du ved - den der, jeg næsten ikke kan vente længere på :-)))
SvarSletHe, he, det kan du have ret i, Anne; men jeg får lige lidt manuskriptskrivning klemt ind nu og da. Heldigvis. For jeg husker jo godt, at du har rykket ;o)
SvarSletvh. Per