Jeg skriver i øjeblikket på et manuskript til en krimithriller, der har fået arbejdstitlen "Skandinaviens krimikonge."
Jeg havde håbet, at den kunne udkomme et år efter den forrige, "Når ulve jager", der udkom 1. oktober 2009. Nu tvivler jeg lidt på, at det kan nås. Projektet er i forløbet vokset en del og tager mere tid at skrive end først forventet. Jeg håber dog stadig, at bogen måske kan udkomme sidst på året.
Jeg har netop lagt flere uddrag af manuskriptet ind på min hjemmeside. Jeg har her valgt at bringe forholdsvis omfattende uddrag specielt til læserne af min hjemmeside som et lille forhåndskik. Kan læses på http://www.perlaujensen.dk/16166997
Her er et lille smagsprøve:
"Der findes da ingen kærlighed her i livet. Det er et falsum, det er et håbløst håb, som holder naive mennesker i live. Der findes falskhed, frækhed, naivitet og kedsommelig sex; men kærlighed? Det findes sgu ingen steder!”
Citat Frank Vernersen, en forfatter der betalte prisen.
lørdag den 1. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Per,
SvarSletHvis det lykkes dig at finde et forlag, som kan udgive med så kort varsel, må du endelig sige til :-) Det er vi nogen, som godt kunne tænke os!
Glæder mig til at læse uddrag!
Fortsat god skrivelyst.
Hej igen,
SvarSletTak for spændende læsning. Interessant at få lov at smugkigge på dit igangværende arbejde. Jeg blev absolut fænget.
Du har fået opbygget et spændende persongalleri. Jeg er især vild med Vernersen, som pisser i håndvasken og afskyer samvær med alle andre end sig selv.
Og så navnet Bolig Bo, ha ha – godt fundet på af Se & Hør.
Du har mange flotte sproglige billeder, som f.eks. dette:
Frosten klingede klart i luften som tonen fra en isblå violin.
Jeg har altid haft respekt for forfattere, som formår at jonglere mellem tider og synsvinkler – så hatten af for det! Det giver god dynamik og fornemmelsen af, at der bygges op til klimaks, at trådene langsomt samles. Flot!
Jeg glæder mig til at læse mere.
Tusind tak for dine kommentarer, Sarah.
SvarSletFor at tage det første først: Et forlag, der vil udgive med kort varsel.
Dette er jo typisk mig. Jeg tror på, at jo større forventninger, man har, jo bedre går det. Derfor forventer jeg (i al ydmyghed) stort set, at forlaget slipper, hvad de har i hænderne, når jeg kommer valsende ind med mit manuskript under armen. Jeg går ud fra som givet, at der ikke skal redigeres et eneste komma, og at forlaget naturligvis klemmer udgivelsen ind præcist på det tidspunkt, jeg ønsker. ;o)
He, he, sådan går det nok ikke; men med den forventning kan det vel heller ikke gå helt galt, tænker jeg.
Mange tak for din ros. Jeg er meget glad for, at du kan lide de uddrag, som jeg har lagt ud på min hjemmeside. Jeg er glad for alle reaktioner; men det tæller bestemt meget, når det kommer fra en forfatter som dig, der selv skriver så godt.
vh. Per
Ha ha, endnu engang vil jeg gerne hvad det forlag hedder!
SvarSletJa ja, lidt drømmer skal man vist være, når man er forfatter - der skal være noget til at holde modet og håbet oppe, når det hele er op ad bakke.
Jeg krydser fingre for dig! :-)