mandag den 24. maj 2010

Utroværdigt!

Jeg sidder lige og kikker på lokalvejrudsigten for min Nordskånske kommune fra SMHI. I følge den er der strålende sol her hos mig. Så derfor forstår jeg ikke, hvorfor regnen høvler ned udenfor mit vindue.

Jeg kan til nød forstå, at meteorologer har svært ved at forudse vejret fem dage frem i tiden. Og jeg har jo gang på gang konstateret, at de heller ikke kan forudse vejret i morgen med noget der bare ligner en vis sikkerhed. Men at de ikke kan kikke ud af vinduet og referere, hvad de ser, det er da for ringe!

Hvad skal vi med meteorologer og vejrudsigter? Vi var vel bedre hjulpet uden. Vi kan jo ikke bruge dem til noget. I hvert fald ikke vejrudsigterne. En undersøgelse viste engang, at over en given periode ville man have fået ret flere gange end meteorologerne, hvis man bare havde forudsagt morgenens vejr til at være det samme som dagen før.
Det er da rasende pinligt.

Jeg ser vejrudsigter som ren underholdning på linje med horoskoper i ugeblade. Det kan vel ikke betragtes som andet.

Da en af mine venner forleden spurgte mig, hvilke mennesker jeg anså for mest utroværdige, tænkte jeg straks på meteorologer. Han kom selv med det sædvanlige pladder med advokater, ejendomsmæglere og brugtbilshandlere. Det er det, de fleste siger, og det er efter min mening noget vrøvl.

Ud over meteorologer er det bankrådgivere og journalister – tæt fulgt af politikere.

Bankrådgivere låner i gode tider ud i en størrelsesorden, som kundernes økonomiske formåen slet ikke kvalificerer til, og får kunderne til at investere i alt muligt – ofte projekter som banken selv har sat i søen, og ved det første tegn på at den økonomiske vind vender, så opsiger de det hele og skærer derved økonomisk halsen over på kunden. For mig er det en gåde, at bankrådgivere kan se sig selv i spejlet.

Journalister skriver ofte historier, hvor halvdelen af misforstået og resten er opdigt. Jeg finder generelt medierne dybt useriøse.
Jeg har haft oplevelsen i mit tidligere job at blive interviewet nogle gange til nyhederne i TV. Endnu flere gange er jeg blevet ringet op, både af TV2 og DR, hvor jeg ikke har kvalificeret mig til at medvirke. Indgangsspørgsmålet har nemlig oftest været:
”Vil du sige sådan-og-sådan til kamera?”
Hvis jeg sagde nej, hvad jeg ofte gjorde, fordi det ikke harmonerede med min mening, så ringede de til en anden. Facit for indslaget var altså skrevet, og nu havde man brug for én med min uddannelse og mit job til at bekræfte det.

Jeg påstår ikke, at alle journalister og bankansatte er sådan. Jeg har faktisk venner, som jeg respekterer, der arbejder i de brancher; men jeg tror desværre, at de hører til undtagelserne.

4 kommentarer:

  1. Bankrådgiver er også et meget misvisende ord. De er ikke rådgivere - de er sælgere!

    Og apropos vejrudsigter, har du så lagt mærke til, at udsendelserne varer længere og længere? Her i dk varer vejrudsigt og sport tilsammen efterhånden lige så meget som nyhederne!!

    SvarSlet
  2. Helt enig, Sarah: Bankrådgivere er og blir' sælgere og ikke andet - nogle af dem får endda provision af salget. Men det er mægtigt smart, at de kalder sig "rådgivere."
    De slipper afsted med det på grund den gamle, traditionelle opfattelse af banker, hvor kunden nærmest kommer ind med hatten i hånden.
    Det hjælper jo også, at bankerne dygtigt etablerer et forhold, hvor kunden er afhængig af banken. Det gøres ved at proppe flest mulige lån til hus og bil, samt forsikringer og pensionsordninger ned i halsen på kunden ved brug af den såkaldte "langrendsfinte."
    Herefter er det næsten uoverskueligt for kunden at skifte bank. Desuden vil det i en stram økonomisk situation være ødelæggende for kunden, hvis banken opsiger engagementet. Og det kan de jo typisk gøre med kort varsel på næsten alle lån.

    Nej, jeg har ikke lagt mærke til at vejr varer længere i TV. Måske gør de det ikke her i Sverige, hvor jeg bor. Men det overrasker mig ikke, hvis vejr og sport får mere tid på bekostning af nyheder. Hvis man skal ramme den laveste fællesnævner - hvad i hvert fald den ene store danske TV station da tydeligvis prøver (den anden er tilsyneladende helt ligeglad hvem, de rammer. Måske laver de mest TV for sig selv?), så er vejr/sport sikkert mere interessant end nyheder.

    vh. Per

    SvarSlet
  3. Og så kan de oven i købet tillade sig at snyde og bedrage og honorere sig selv med grotesk høje lønninger - hvorefter staten kommer med bank-pakker og hjælpe-løsninger, som vi allesammen skal være med til at finansiere, så nationalbankdirektøren & co. kan fortsætte deres luksus-tilværelse. SAMTIDIG med at vi skal høre på der ikke er penge til folkeskolerne, hospitalerne osv. No wonder, at politikerne ikke vil oplyse HVOR store penge-gaver de egentlig får af bankerne.


    Tja, når man ser på den øvrige sendeflade, så kan det ikke undre at vejr og small talk breder sig mere og mere i tv-programmet.

    Og udenfor pisser det stadig bare ned ... Hvilket kan siges på omtrent 4 sekunder.

    SvarSlet
  4. Jeg forstår, hvad du mener, Sarah. Jeg er meget enig.

    Problemet, sådan som jeg ser det, er, at bankerne er private virksomheder, hvis opgave principielt er at skaffe aktionærerne maksimalt afkast af den investerede kapital. Samtidig er den samfundsmæssige effekt af en bank, der går konkurs, og efterlader tusindvis af almindelige lønmodtagere med et tab, alvorlig og bør derfor undgås.

    Så det vi har set her ifm. finanskrisen er nogle private virksomheder, som maksimerer deres profit, men samtidig i praksis har et offentligt sikkerhedsnet. Det hænger ikke rigtigt sammen.

    En bank bør ikke reddes, hvorimod sparernes penge vel bør reddes af en eller anden offentlig garanti. Visse vil hævde, at sådan et system har vi allerede; men det har altså ikke rigtigt fungeret ifm. finanskrisen.
    Måske er det tilsynet, der skal skærpes i fremtiden, kravet til bankernes egenkapital, der skal forhøjes eller lignende.

    vh. Per

    SvarSlet