Det er sommer, det er sol, det er lørdag morgen. Jeg sætter mig tidligt ud på verandaen sammen med schæferen. Jeg holder meget af disse weekendmorgener, når byen endnu ikke er vågnet op, og der er helt stille. Ingen trafik, ingen omdrejninger på haveredskaberne, kun fred og fuglefløjt.
Jeg læser i en bog om Dalai Lama, om næstekærlighed og om at leve i harmoni. Jeg drikker Gevalia og den totale …
Så starter der en motoriseret terrorklipper. Klokken er kun 8.30. Den velkendte lov om altings nederdrægtighed. Jeg flyver op og undersøger, hvor lyden kommer fra.
Naturligvis! Det er områdets nar nummer et: Min genbo mod nordvest.
Jeg lægger bogen. Det skal fandme være løgn. Jeg trækker i den grå tilbudskedeldragt fra Bauhaus og finder buskrydderen i skuret. Den kører på diesel, har trækkraft som en lastvogn og lyder også sådan.
Jeg starter og skaber temperatur i motoren ved længe at gasse op og ned. Desværre er der ingen buske at rydde, så jeg snupper et æbletræ. Det larmer og kvaser godt. Så kan han lære det!
Da æbletræet ligger knockoutet på jorden, slukker jeg buskrydderen. Nar nummer et er stadig i gang med sin græsslåmaskine. Sig mig, fik han ikke budskabet?
Jeg henter min motorsav. Den er tunet og med turbo. Den lugter som en mindre BP olieboreplatform, der endnu ikke er sunket, og larmer som en formel 1 racer under heftig nedgearing.
Jeg skærer æbletræet op og når tillige et godt stykke ned i græsplænen. Schæferen ligger oppe på verandaen og holder sig for ørerne.
Da jeg er færdig hører jeg stadig den latterlige pjevsede græsslåmaskinemotor hos nar nummer et. Er det virkelig endnu ikke feset ind på skærmen hos ham?
Så fælder jeg et par træer, som egentlig ikke skulle have været fældet. Derefter skærer jeg havemøblerne i stykker og flagstangen og …
Fatter folk da ikke, at nogen af os er rolige besindige mennesker, som trives bedst uden støj, og bare engang imellem gerne vil have lov at læse en bog i fred udendørs?
Jeg læser i en bog om Dalai Lama, om næstekærlighed og om at leve i harmoni. Jeg drikker Gevalia og den totale …
Så starter der en motoriseret terrorklipper. Klokken er kun 8.30. Den velkendte lov om altings nederdrægtighed. Jeg flyver op og undersøger, hvor lyden kommer fra.
Naturligvis! Det er områdets nar nummer et: Min genbo mod nordvest.
Jeg lægger bogen. Det skal fandme være løgn. Jeg trækker i den grå tilbudskedeldragt fra Bauhaus og finder buskrydderen i skuret. Den kører på diesel, har trækkraft som en lastvogn og lyder også sådan.
Jeg starter og skaber temperatur i motoren ved længe at gasse op og ned. Desværre er der ingen buske at rydde, så jeg snupper et æbletræ. Det larmer og kvaser godt. Så kan han lære det!
Da æbletræet ligger knockoutet på jorden, slukker jeg buskrydderen. Nar nummer et er stadig i gang med sin græsslåmaskine. Sig mig, fik han ikke budskabet?
Jeg henter min motorsav. Den er tunet og med turbo. Den lugter som en mindre BP olieboreplatform, der endnu ikke er sunket, og larmer som en formel 1 racer under heftig nedgearing.
Jeg skærer æbletræet op og når tillige et godt stykke ned i græsplænen. Schæferen ligger oppe på verandaen og holder sig for ørerne.
Da jeg er færdig hører jeg stadig den latterlige pjevsede græsslåmaskinemotor hos nar nummer et. Er det virkelig endnu ikke feset ind på skærmen hos ham?
Så fælder jeg et par træer, som egentlig ikke skulle have været fældet. Derefter skærer jeg havemøblerne i stykker og flagstangen og …
Fatter folk da ikke, at nogen af os er rolige besindige mennesker, som trives bedst uden støj, og bare engang imellem gerne vil have lov at læse en bog i fred udendørs?
Jeg har sjovt nok Nar nummer 2 boende på etagen lige over mig. Han har boret og savet non stop i 3 år - på alle tider af døgnet. Medmindre han bygger virkeligt store modelfly, tror jeg ikke der er flere vægge og møbler tilbage deroppe.
SvarSletOvervejer at sætte mig klar med to kopper Gevalia, til den dag han opdager der ikke er flere vægge at bore i - og i stedet starter med gulvet.
Jeg har desværre ingen æbletræer, jeg kan afreagere på - men har da slået nogle pænt store mærker i radiatoren efterhånden ...
He, he, der er ingen tvivl om, at han ryger igennem gulvet snart. Forstår mærkerne i radiatoren. Jeg bebrejder lavpris-byggemarkederne for det. Det er alt for billigt at få fat i maskiner og materialer for svage sjæle. Og mænd uden fornuftige interesser trækker derefter i arbejdstøj og tommestok og går i gang med at ødelægge deres bolig. De burde bruge lidt tid på deres familie i stedet, eventuelt prøve at tale med konen, selvom det sikkert er at stramme konceptet.
SvarSletvh. Per