Sort arbejde

Der er tilsyneladende, ifølge medierne, et flertal i folketinget for at straffe borgere, der får udført sort arbejde.

At udføre og betjene sig af sort arbejde er efter min mening borgernes naturlige selvforsvar overfor et skatte- og afgiftssystem, der ikke har nogen bremsepedal.
Det nytter ikke at kriminalisere og straffe et symptom. Og sort arbejde er et symptom. Lidelsen er et dødssygt skatte- og afgiftssystem, der gør det håbløst dyrt at få udført arbejde af momsregistrerede håndværkere.
Man kan skrive fra nu af og til fandens fødselsdag på en liste over eksempler på, hvordan dansk skat, moms og afgifter kvæler alt det, som er nødvendigt for et lands fremgang og udvikling. Og ideen med det progressive skattesystem tilfredsstiller vist reelt kun ét hensyn: Almindelig misundelse hos jantelovens tilhængere.

Og hvis du synes, at det her lyder højreorienteret, så læs venligst videre. Der er intet hverken højre- eller venstreorienteret over min opfattelse af problemet og min mening om løsningen.

Lavere skatter og afgifter til alle er ikke nødvendigvis lig dårlig social sikkerhed, mindre sygepleje og uddannelse. Det er udtryk for en gammeldags og alt for traditionel tankegang.
I dag tabes de fleste af skattekronerne i det offentlige uvæsen, der er et bundløst hul. En meget stor del af indtægterne bruges til meningsløs administration, der administrerer administrationen. Og de administrative medarbejdere administrerer hinandens administration (og hvis du synes, at det er et par meningsløse sætninger, så har du forstået det korrekt). Den smule, der herefter bliver til overs, bruges til at vedligeholde hospitaler, skoler og plejehjem, aflønne læger, sygeplejersker, lærere og den slags, forhold som tydeligvis ikke er særlig højt prioriteret i det offentlige uvæsen.

Kuren er sådan set meget enkel. Når skattetrykket er nedsat markant, så kan alle private skattefradrag og tilskud afskaffes, uden at nogen lider nød af den årsag. Endvidere afskaffes alle statens kontrolfunktioner overfor private borgere, såfremt disse funktioner ikke isoleret set giver overskud. Desuden gennemgås al lovgivning og alt overflødigt skæres væk, helt ind til benet. Det medfører en voldsom nedsættelse af behovet for offentlige ansatte. Disse finder nemt beskæftigelse i det private erhvervsliv, herunder i eksporterhvervene, som vil blomstre, da danske varer bliver billigere i udlandet på grund af danske virksomheders lavere skattebyrde, lønudgift, offentlige afgifter etc.
Det sidste er vigtigt, fordi uanset hvordan vi vender og drejer det, uanset vores politiske anskuelse, så er det eksporterhvervene, der holder landet i gang. Vi kan ikke på den lange bane leve af at den ene halvdel af befolkningen servicerer den anden halvdel, som er offentligt ansat.

Samtidig vil statens reducerede udgifter give plads for økonomi, respekt og opmærksomhed overfor de arbejdsløse, de syge og de svage. Der vil endvidere være plads til et væsentligt større skattemæssigt bundfradrag, gerne et sekscifret, så de laveste indkomstgrupper nemmere kan få enderne til at mødes.
Der vil være mulighed for at ansætte folk, der yder et værdifuldt praktisk arbejde i stedet for alle de administrative, der i dag fylder den offentlige sektor. Det betyder bl.a. lærere, sygeplejersker og læger. Det betyder bedre hospitaler, ældrepleje, børnepasning og uddannelse.

Politikere og embedsmænd vil sige, at det er mere indviklet end så. Nej, det er det ikke! Der er en masse detaljer og udfordringer, som skal løses, hvis den slags skulle gennemføres, og det vil bestemt ikke være nemt. Men det vil ikke være umuligt. For det er faktisk ikke særlig indviklet, det er helt elementær nationaløkonomi.

Men vi mangler politikere med såvel evne som vilje. Politikere fra venstre til højre er tilsyneladende, i praksis, helt enige om, at skattebyrden og det offentlige system bare skal vokse, indtil vægten knækker både land og borgere.