Det er stort. Det er rigtigt stort.
I modsætning til Danmarks nationale Melodi Grand Prix, som blev afviklet og afgjort i går lørdag, så kører det svenske over de kommende seks lørdage forskellige steder i landet med indledende heats, semifinaler, opsamlingsheat og til sidst finale i Globen i Stockholm, hvor man vælger, hvem der skal repræsentere Sverige i det internationale MGP.
Herover i Sverige, hvor jeg bor, er det ikke pinligt at sidde foran TV hver lørdag aften igennem den kommende halvanden måned. Og de bedste svenske sangere og musikere deltager gerne i arrangementet. Det er sikkert også derfor, at man får fornemmelsen af et show, der på alle områder, incl. kvalitet, ligger flere niveauer over det danske.
I Sverige er det generelt accepteret at underholde musikalsk. Der behøver ikke nødvendigvis at være en dybere mening med det. Herovre har man også en populær TV-underholdningsserie, der hedder ”dansbandskampen”, hvor såkaldte danseorkestre – vel en slags Kandis-kloner – konkurrerer og modtager seernes stemmer, hvorefter nogle går videre i legen, mens andre stemmes ud. Det fortsætter i noget, der ligner en uendelighed. Jeg har den største respekt for enhver musiksmag; men var godt nok forundret over den massive interesse, som den genre kunne skabe her i Sverige.
Sverige har en tradition for underholdningsmusik, her er det tilsyneladende ”fint nok”. Og i MGP sammenhæng må man jo erkende, at Sverige har stolte traditioner, med foreløbig kulmination i Abbas sejr i Brighton i England tilbage i 1974 med ”Waterloo”, der kickstartede en karriere, som enhver vel er bekendt med.
Første indledende heat til Sveriges MGP startede altså i går med flot scene, masser af farvet lys, dansere og publikum så langt øjet rakte. Desuden tre overgearede værter: En skuespiller, en sanger og hende den sidste ved jeg ikke, hvem er; men den der havde designet hendes kjole burde skydes.
Den melodi, der fik flest stemmer, gik direkte til finalen. Et par de andre gik til semifinalerne, en eller flere til opsamlingsheat for en ny chance og resten røg ud. Tror jeg nok …
På mig virkede det nok lidt for indviklet efter, at jeg havde fået rødvin til maden og et par cognac til kaffen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja, man kan undre sig over, hvilke programmer der pludselig suger alle seere til sig. Hvorefter samtlige kanaler efterligner hinanden, således at man i en periode kun kan se DANS, ligegyldigt hvor meget man zapper. Eller som nu - programmer, hvor folk laver mad, spiser mad, taler om mad - og ikke ret meget mere.
SvarSletI Sverige er I så ramt af danseorkestre og Kanid-kloner, og man kan overveje, hvem der har det værst ... :-)
MGP har jeg personligt ikke set, siden der kom alternativer til DR tv.
Ja, det er kedeligt; men det der lige giver seere p.t. vil alle have.
SvarSletJeg har intet imod konkurrencesport; men jeg har egentlig altid haft et lidt anstrengt forhold til musikkonkurrencer.
Hvis kvaliteten er høj i MGP, har jeg dog ikke noget imod at se det. Det plejer den så efter min mening ikke at være. Men, som jeg vist skrev ovenfor, så er den svenske kvalitet altså bedre, og der plejer at komme nogle enkelte rigtig gode sange frem i forbindelse med det nationale svenske MGP - men de vinder selvfølgelig ikke.
Hvor meget jeg ser af det den næste halvanden måned vil bero på tilfældigheder.
vh. Per