Jeg kan egentlig godt lide reklamepauser på TV. Man får tid til at tisse og lave kaffe uden at gå glip af noget. Men nogle af reklamepauserne er så latterligt lange, at man kan nå at tage en længerevarende uddannelse imens.
Seriøst set nåede jeg sent i går aftes i reklamepausen på kanal 9 følgende:
At tisse, vaske hænder (selvfølgelig og med sæbe), gå op i soveværelset, lægge tøjet og trække i en badekåbe, skære to stykker franskbrød og riste dem i brødristeren, klappe schæferen, vaske hænder igen (med sæbe), smøre de to nu ristede stykker franskbrød med leverpostej og en usædvanlig god skinkeost fra Netto, skænke mig et glas rødvin fra Pomerol samt bære det hele ind i stuen og vente endnu et par minutter på at reklamepausen skulle ende.
Helt ærligt, det er jo vanvittigt ...
onsdag den 31. marts 2010
tirsdag den 30. marts 2010
På mit badeværelse står en tube ...
Ude på mit badeværelse, på nederste hylde i vægskabet ved siden af spejlet, står til venstre en lille, buttet tube, sådan cirka tretten centimeter i højden, i en blålig nuance. Det er en fugtighedscreme, som hedder ”Helosan.” Den bruger jeg gerne til hænderne, hvor huden har en tendens til at blive lidt tør.
Ved siden af står en lille, buttet tube, sådan cirka tretten centimeter i højden, i en grønblålig nuance. Det er en hårgel, der hedder ”Wella Styling Gel.” Den fås i fire typer, min er sådan en ultra ekstra ualmindelig voldsom strong hold – eller noget i den stil. Den er i hvert fald så kraftig, at jeg er sikker på, at hvis jeg smurte den under poterne på min schæferhund, så kunne jeg hænge ham op i loftet, og han ville ikke falde ned før sidst på dagen.
Jeg bruger den til at stryge frisuren lidt bagud, når jeg har været i bad om morgenen.
Til højre for denne står en lille, buttet tube, sådan cirka tretten centimeter i højden, i en blålig nuance. Det er en bath and shower gel, der hedder ”Van Gils Between Sheets.” Den bruger jeg egentlig slet ikke, fordi jeg har en billig én, som jeg synes er bedre; men det er en smuk tube og et godt brand, der signalerer god smag – tror jeg nok.
Nogle gange går det lidt stærkt om morgenen, og jeg har nu flere gange gjort mig den livserfaring, som jeg gerne deler gavmildt ud af, at mens hårgel er håbløst som fugtighedscreme, så er fugtighedscreme faktisk absolut anvendeligt som hårgel.
Når fejlen sker, så kan man vælge om det skal blive en god eller dårlig dag. Hvis man bliver sur, så er der lagt op til en meget dårlig dag. Hvis man i stedet griner, så kan det næsten kun blive en god dag. Som Dame Edna sagde: ”Hvis du ikke kan grine ad dig selv, så er du måske gået glip af verdens største vittighed.”
Og hvem vil det?
Ved siden af står en lille, buttet tube, sådan cirka tretten centimeter i højden, i en grønblålig nuance. Det er en hårgel, der hedder ”Wella Styling Gel.” Den fås i fire typer, min er sådan en ultra ekstra ualmindelig voldsom strong hold – eller noget i den stil. Den er i hvert fald så kraftig, at jeg er sikker på, at hvis jeg smurte den under poterne på min schæferhund, så kunne jeg hænge ham op i loftet, og han ville ikke falde ned før sidst på dagen.
Jeg bruger den til at stryge frisuren lidt bagud, når jeg har været i bad om morgenen.
Til højre for denne står en lille, buttet tube, sådan cirka tretten centimeter i højden, i en blålig nuance. Det er en bath and shower gel, der hedder ”Van Gils Between Sheets.” Den bruger jeg egentlig slet ikke, fordi jeg har en billig én, som jeg synes er bedre; men det er en smuk tube og et godt brand, der signalerer god smag – tror jeg nok.
Nogle gange går det lidt stærkt om morgenen, og jeg har nu flere gange gjort mig den livserfaring, som jeg gerne deler gavmildt ud af, at mens hårgel er håbløst som fugtighedscreme, så er fugtighedscreme faktisk absolut anvendeligt som hårgel.
Når fejlen sker, så kan man vælge om det skal blive en god eller dårlig dag. Hvis man bliver sur, så er der lagt op til en meget dårlig dag. Hvis man i stedet griner, så kan det næsten kun blive en god dag. Som Dame Edna sagde: ”Hvis du ikke kan grine ad dig selv, så er du måske gået glip af verdens største vittighed.”
Og hvem vil det?
lørdag den 20. marts 2010
Verdens smukkeste design
Jeg har lige støvsuget. Det gør jeg tit, jeg har en schæfer. Jeg ved ikke, hvem der har konstrueret mundstykket på min støvsuger; men personen skulle stilles op ad en mur og skydes. Eller ... endnu bedre, han skulle, med det mundstykke, have lov til at støvsuge en tæppebelagt hundekennel med et tusinde hunde.
Der er en masse bevægelige dele, og hundehårene finder ind og ud overalt imellem disse dele. Det er ellers en Electrolux. Jeg mener, at de plejer at lave gode støvsugere. Det er i hvert fald en flot designet støvsuger.
Den hedder Electrolux Oxygen Line. Den er gul. Linierne får mig til at tænke på både en lille robot fra Star Wars og Fiat modeller fra halvtredserne. Jeg er vild med den støvsugers design.
Jeg kan godt lide smukt design. Der er langt imellem, at man oplever virkelig smukt design. Electrolux støvsugeren er det fjerde smukkeste design, jeg har set i mit liv.
Trediepladsen på min personlige designhitliste indehaves af en guitar, Fender Stratocaster. Skabt i 1954 af Leo Fender i Californien. Udødeliggjort af bl.a. Eric Clapton og Jimmy Hendrix.
Andenpladsen går til Jaguar for i starten af tresserne at skabe verdens smukkeste bil: Jaguar E-type. Og førstepladsen går til ham Gud for kvinden.
Der er en masse bevægelige dele, og hundehårene finder ind og ud overalt imellem disse dele. Det er ellers en Electrolux. Jeg mener, at de plejer at lave gode støvsugere. Det er i hvert fald en flot designet støvsuger.
Den hedder Electrolux Oxygen Line. Den er gul. Linierne får mig til at tænke på både en lille robot fra Star Wars og Fiat modeller fra halvtredserne. Jeg er vild med den støvsugers design.
Jeg kan godt lide smukt design. Der er langt imellem, at man oplever virkelig smukt design. Electrolux støvsugeren er det fjerde smukkeste design, jeg har set i mit liv.
Trediepladsen på min personlige designhitliste indehaves af en guitar, Fender Stratocaster. Skabt i 1954 af Leo Fender i Californien. Udødeliggjort af bl.a. Eric Clapton og Jimmy Hendrix.
Andenpladsen går til Jaguar for i starten af tresserne at skabe verdens smukkeste bil: Jaguar E-type. Og førstepladsen går til ham Gud for kvinden.
onsdag den 17. marts 2010
På vej
Jeg sidder på verandaen og kan høre noget komme listende. Det kryber forsigtigt frem under sneen. Højt i kastanietræet sidder en solsort og prøver at synge det frem. Der er et løfte om det i vinden og et glimt af det i en solstråle. Så strækker egetræet ved stensætningen sig og knager, nikker næsten umærkeligt. Den er god nok, lige om lidt, det er på vej ...
lørdag den 13. marts 2010
Og nu er osten klar
Der har i aften været finale i det svenske Melodi Grand Prix. Og flere har skrevet og bedt mig ... nej, det er løgn. Jeg har gæster i aften, et par danskere og et par svenskere. De spurgte, om vi ikke kunne lade den svenske MGP finale køre som baggrundsmusik til kaffe, kage og cognac. Og selvfølgelig kunne vi det. Det har det gjort i mange svenske hjem i aften.
Så siger én af dem:
"Du burde skrive på din blog om finalen. Nu skrev du jo om MGP for en del uger siden."
Det syntes jeg var en åndssvag idé, jeg har heller ikke set andet end det første indledende heat; men inden jeg havde fået set mig om, så sad jeg dér og noterede på bagsiden af en serviet. Nu er de lige gået ud for at lave et lille ostebord, og så kan jeg jo knalde et referat ned på bloggen imens, sagde de.
Over seks uger har det svenske show kørt, seks lørdage i træk med præsentation og afstemning og semifinaler og opsamlingsheat. I aften var det landsfinalen i Globen i Stockholm. Et show som var stort og imponerende, og ind imellem lidt for meget, som sådan noget ofte er.
Pricipielt er jeg noget tvivlsom overfor hele konceptet med at lade musik konkurrere. Når noget ikke kan måles i sekunder eller i bolde i nettet, så ... Men måske er det blot fordi, jeg gerne er helt uenig i resultatet.
Jeg så den svenske MGP finale i 2008; men ellers har jeg ikke set en MGP finale siden engang i 80'erne i Danmark. Så det er altså ingen ekspert, der udtaler sig.
Retfærdigvis skal det siges, at der var tre melodier ud af de ti, som jeg synes var rigtig gode og var noget, som jeg gerne vil lytte til. Så jeg synes ikke, at kvaliteten var dårlig, og det var altså ikke udelukkende hjernedød pop. Og den ene af mine favoritter vandt sgu.
Efter præsentationen af de ti finalemelodier, og mens afstemningen stod på, blev vi præsenteret for en kavalkade af nationale norske vindermelodier i perioden 1980 til i dag. Okay, det var lange tyve minutter. De blev sunget af de originale sangere - og der var en del bælter, der var sat flere huller ud siden dengang, skal jeg hilse og sige.
For at tage højde for hvordan Europa vil se på de svenske sange, havde man endda arrangeret en russisk jury, en serbisk, græsk, fransk, irsk og norsk. Jo, jo, der gøres en stor indsats. Deres point indgik på lige fod med fem svenske jurygruppers. Desuden kunne den svenske nation stemme pr. sms. De vægtede 50% i resultatet.
Anna Bergendahl vandt og skal repræsentere Sverige ved MGP finalen i Oslo. Hun er kun sytten eller atten, et kendt navn her i Sverige, og har en helt forrygende og personlig stemme.
Og nu er osten klar, hører jeg ...
Så siger én af dem:
"Du burde skrive på din blog om finalen. Nu skrev du jo om MGP for en del uger siden."
Det syntes jeg var en åndssvag idé, jeg har heller ikke set andet end det første indledende heat; men inden jeg havde fået set mig om, så sad jeg dér og noterede på bagsiden af en serviet. Nu er de lige gået ud for at lave et lille ostebord, og så kan jeg jo knalde et referat ned på bloggen imens, sagde de.
Over seks uger har det svenske show kørt, seks lørdage i træk med præsentation og afstemning og semifinaler og opsamlingsheat. I aften var det landsfinalen i Globen i Stockholm. Et show som var stort og imponerende, og ind imellem lidt for meget, som sådan noget ofte er.
Pricipielt er jeg noget tvivlsom overfor hele konceptet med at lade musik konkurrere. Når noget ikke kan måles i sekunder eller i bolde i nettet, så ... Men måske er det blot fordi, jeg gerne er helt uenig i resultatet.
Jeg så den svenske MGP finale i 2008; men ellers har jeg ikke set en MGP finale siden engang i 80'erne i Danmark. Så det er altså ingen ekspert, der udtaler sig.
Retfærdigvis skal det siges, at der var tre melodier ud af de ti, som jeg synes var rigtig gode og var noget, som jeg gerne vil lytte til. Så jeg synes ikke, at kvaliteten var dårlig, og det var altså ikke udelukkende hjernedød pop. Og den ene af mine favoritter vandt sgu.
Efter præsentationen af de ti finalemelodier, og mens afstemningen stod på, blev vi præsenteret for en kavalkade af nationale norske vindermelodier i perioden 1980 til i dag. Okay, det var lange tyve minutter. De blev sunget af de originale sangere - og der var en del bælter, der var sat flere huller ud siden dengang, skal jeg hilse og sige.
For at tage højde for hvordan Europa vil se på de svenske sange, havde man endda arrangeret en russisk jury, en serbisk, græsk, fransk, irsk og norsk. Jo, jo, der gøres en stor indsats. Deres point indgik på lige fod med fem svenske jurygruppers. Desuden kunne den svenske nation stemme pr. sms. De vægtede 50% i resultatet.
Anna Bergendahl vandt og skal repræsentere Sverige ved MGP finalen i Oslo. Hun er kun sytten eller atten, et kendt navn her i Sverige, og har en helt forrygende og personlig stemme.
Og nu er osten klar, hører jeg ...
torsdag den 4. marts 2010
Den nye Volvo 'ser' fodgængere
Op igennem 1980'erne var jeg trofast overfor Volvo. Jeg havde en 343, 360, 264 og 740model. Men så svigtede jeg, havde mange kortvarige forhold, jeg husker BMW, Audi, VW og Mercedes. Det var dejligt og spændende, udfordrende og anderledes.
Nu kører jeg Volvo V70, og det er lidt som at komme hjem. Før den havde jeg en ny Mercedes E-klasse, som på alle måder er en god bil, og i en helt anden prisklasse end Volvoen, alligevel blev jeg positivt overrasket over V70'eren.
Volvo laver bare gode biler, der fungerer på en helt særlig tillidsvækkende måde. Når det drejer sig om daglig transport, så er jeg altså bare Volvo-fan. Og nu har de, med den nye S60, lavet en bil, der selv bremser for fodgængere og cyklister. Ja, hvem andre end Volvo kommer først med det på en serieproduceret bil ...
Bilen kan 'se' indtil flere fodgængere ad gangen. Den kan nå at bremse helt ned ved hastigheder op til 35 km/t. Ved højere hastigheder vil den naturligvis også bremse, og den lavere hastighed, som fodgængeren rammes med, vil uden tvivl drastisk reducere kvæstelserne.
Inden Københavns cyklister og fodgængere begynder at glæde sig, så er det dog næppe noget, man vil se i København. Det er ekstraudstyr og med de forbryderiske danske afgifter vil det formentlig koste over dkk 40.000.
Måske er der her en sag, hvor fodgængere, cyklister og billister har en interesse i at gøre fælles front overfor politikerne?
P.S. Nej, jeg får ingen penge fra Volvo for at skrive dette.
Nu kører jeg Volvo V70, og det er lidt som at komme hjem. Før den havde jeg en ny Mercedes E-klasse, som på alle måder er en god bil, og i en helt anden prisklasse end Volvoen, alligevel blev jeg positivt overrasket over V70'eren.
Volvo laver bare gode biler, der fungerer på en helt særlig tillidsvækkende måde. Når det drejer sig om daglig transport, så er jeg altså bare Volvo-fan. Og nu har de, med den nye S60, lavet en bil, der selv bremser for fodgængere og cyklister. Ja, hvem andre end Volvo kommer først med det på en serieproduceret bil ...
Bilen kan 'se' indtil flere fodgængere ad gangen. Den kan nå at bremse helt ned ved hastigheder op til 35 km/t. Ved højere hastigheder vil den naturligvis også bremse, og den lavere hastighed, som fodgængeren rammes med, vil uden tvivl drastisk reducere kvæstelserne.
Inden Københavns cyklister og fodgængere begynder at glæde sig, så er det dog næppe noget, man vil se i København. Det er ekstraudstyr og med de forbryderiske danske afgifter vil det formentlig koste over dkk 40.000.
Måske er der her en sag, hvor fodgængere, cyklister og billister har en interesse i at gøre fælles front overfor politikerne?
P.S. Nej, jeg får ingen penge fra Volvo for at skrive dette.
Mørk som natten
Det var alt for sent en fredag aften. Hun var så mørk, som dage uden håb. Hun havde kælen kat, som hun luftede uden snor. Han drak mod direkte fra flasken. Så gik han med hende op ad smalle trapper. Da nat blev til gry, lukkede hun ham ud. Men han kom aldrig rigtigt ned igen.
Abonner på:
Opslag (Atom)