lørdag den 13. marts 2010

Og nu er osten klar

Der har i aften været finale i det svenske Melodi Grand Prix. Og flere har skrevet og bedt mig ... nej, det er løgn. Jeg har gæster i aften, et par danskere og et par svenskere. De spurgte, om vi ikke kunne lade den svenske MGP finale køre som baggrundsmusik til kaffe, kage og cognac. Og selvfølgelig kunne vi det. Det har det gjort i mange svenske hjem i aften.

Så siger én af dem:
"Du burde skrive på din blog om finalen. Nu skrev du jo om MGP for en del uger siden."
Det syntes jeg var en åndssvag idé, jeg har heller ikke set andet end det første indledende heat; men inden jeg havde fået set mig om, så sad jeg dér og noterede på bagsiden af en serviet. Nu er de lige gået ud for at lave et lille ostebord, og så kan jeg jo knalde et referat ned på bloggen imens, sagde de.

Over seks uger har det svenske show kørt, seks lørdage i træk med præsentation og afstemning og semifinaler og opsamlingsheat. I aften var det landsfinalen i Globen i Stockholm. Et show som var stort og imponerende, og ind imellem lidt for meget, som sådan noget ofte er.
Pricipielt er jeg noget tvivlsom overfor hele konceptet med at lade musik konkurrere. Når noget ikke kan måles i sekunder eller i bolde i nettet, så ... Men måske er det blot fordi, jeg gerne er helt uenig i resultatet.
Jeg så den svenske MGP finale i 2008; men ellers har jeg ikke set en MGP finale siden engang i 80'erne i Danmark. Så det er altså ingen ekspert, der udtaler sig.
Retfærdigvis skal det siges, at der var tre melodier ud af de ti, som jeg synes var rigtig gode og var noget, som jeg gerne vil lytte til. Så jeg synes ikke, at kvaliteten var dårlig, og det var altså ikke udelukkende hjernedød pop. Og den ene af mine favoritter vandt sgu.

Efter præsentationen af de ti finalemelodier, og mens afstemningen stod på, blev vi præsenteret for en kavalkade af nationale norske vindermelodier i perioden 1980 til i dag. Okay, det var lange tyve minutter. De blev sunget af de originale sangere - og der var en del bælter, der var sat flere huller ud siden dengang, skal jeg hilse og sige.

For at tage højde for hvordan Europa vil se på de svenske sange, havde man endda arrangeret en russisk jury, en serbisk, græsk, fransk, irsk og norsk. Jo, jo, der gøres en stor indsats. Deres point indgik på lige fod med fem svenske jurygruppers. Desuden kunne den svenske nation stemme pr. sms. De vægtede 50% i resultatet.

Anna Bergendahl vandt og skal repræsentere Sverige ved MGP finalen i Oslo. Hun er kun sytten eller atten, et kendt navn her i Sverige, og har en helt forrygende og personlig stemme.

Og nu er osten klar, hører jeg ...

6 kommentarer:

  1. Jeg ser MGP med stor fornøjelse og vil derfor godt være anonym, ha ha.
    Jeg har boet i Sverige i flere år, og danskerne gør sig altså intet begreb om hvor stort MGP er i Sverige. Spændvidden er stor, fra pop til metal, og alle vil gerne være med, det er ligegyldigt hvor store stjerner de er. Flere af sangene bliver normalt store hits i radioen i perioden derefter.

    B

    SvarSlet
  2. Tak for kommentaren, B. Du har nok ret i, at MGP i Sverige er en meget større begivenhed, end danskerne forestiller sig. Og at sangene dominerer i radioen i månederne efter er et faktum.

    vh. Per

    SvarSlet
  3. Engang var MGP jo også kæmpe i dk. Nogen må have fucked det op under vejs ...

    SvarSlet
  4. Ja, det har du vist ret i, Sarah. Det var det vel engang, gad vide hvad der skete?

    SvarSlet
  5. Måske gik der bare lidt for meget Kirsten Siggaard i den? Mener hun deltog 6 år i træk eller noget i den dur. Så er der vel ikke noget at sige til, at de danske seere gik lidt sukkerkolde til sidst ... :-)

    SvarSlet
  6. Jeg slog det lige op. Kirsten Elisabeth Siggaard Andersen har deltaget 7 gange i DMGP, heraf 6 gange med Søren Bundgaard.
    Jeg kan stadig få mareridt engang imellem, når "Det' lige det" uinviteret begynder at spille i baghovedet ;o)
    Nå, nu skal vi være rare, det var måske udmærket set i 80'ernes lys. Om det var dér popkæden for DMGP hoppede af, ved jeg ikke; men det er nok altid farligt, hvis nogen bliver for dominerende. Og jeg tror faktisk at det var omkring det tidpunkt, jeg så mit seneste DMGP.

    Jeg husker to MGP tydeligt. Det svenske i 1973, hvor en gruppe, der kaldte sig 'Björn Benny & Agnetha Frida' blev nr. 2 med 'Ring ring.' Jeg kendte Benny fra en gruppe, der hed Hep Stars. Og så det internationale MGP i Brighton i 1974, hvor samme band, der bare nu kaldte sig Abba, vandt med 'Waterloo.'
    Puha, og så lyder man vist meget gammel :o)

    vh. Per

    SvarSlet