Utroværdigt!

Jeg sidder lige og kikker på lokalvejrudsigten for min Nordskånske kommune fra SMHI. I følge den er der strålende sol her hos mig. Så derfor forstår jeg ikke, hvorfor regnen høvler ned udenfor mit vindue.

Jeg kan til nød forstå, at meteorologer har svært ved at forudse vejret fem dage frem i tiden. Og jeg har jo gang på gang konstateret, at de heller ikke kan forudse vejret i morgen med noget der bare ligner en vis sikkerhed. Men at de ikke kan kikke ud af vinduet og referere, hvad de ser, det er da for ringe!

Hvad skal vi med meteorologer og vejrudsigter? Vi var vel bedre hjulpet uden. Vi kan jo ikke bruge dem til noget. I hvert fald ikke vejrudsigterne. En undersøgelse viste engang, at over en given periode ville man have fået ret flere gange end meteorologerne, hvis man bare havde forudsagt morgenens vejr til at være det samme som dagen før.
Det er da rasende pinligt.

Jeg ser vejrudsigter som ren underholdning på linje med horoskoper i ugeblade. Det kan vel ikke betragtes som andet.

Da en af mine venner forleden spurgte mig, hvilke mennesker jeg anså for mest utroværdige, tænkte jeg straks på meteorologer. Han kom selv med det sædvanlige pladder med advokater, ejendomsmæglere og brugtbilshandlere. Det er det, de fleste siger, og det er efter min mening noget vrøvl.

Ud over meteorologer er det bankrådgivere og journalister – tæt fulgt af politikere.

Bankrådgivere låner i gode tider ud i en størrelsesorden, som kundernes økonomiske formåen slet ikke kvalificerer til, og får kunderne til at investere i alt muligt – ofte projekter som banken selv har sat i søen, og ved det første tegn på at den økonomiske vind vender, så opsiger de det hele og skærer derved økonomisk halsen over på kunden. For mig er det en gåde, at bankrådgivere kan se sig selv i spejlet.

Journalister skriver ofte historier, hvor halvdelen af misforstået og resten er opdigt. Jeg finder generelt medierne dybt useriøse.
Jeg har haft oplevelsen i mit tidligere job at blive interviewet nogle gange til nyhederne i TV. Endnu flere gange er jeg blevet ringet op, både af TV2 og DR, hvor jeg ikke har kvalificeret mig til at medvirke. Indgangsspørgsmålet har nemlig oftest været:
”Vil du sige sådan-og-sådan til kamera?”
Hvis jeg sagde nej, hvad jeg ofte gjorde, fordi det ikke harmonerede med min mening, så ringede de til en anden. Facit for indslaget var altså skrevet, og nu havde man brug for én med min uddannelse og mit job til at bekræfte det.

Jeg påstår ikke, at alle journalister og bankansatte er sådan. Jeg har faktisk venner, som jeg respekterer, der arbejder i de brancher; men jeg tror desværre, at de hører til undtagelserne.

Jeg skal lige tjekke ...

Jeg forsøger at vågne, når vækkeuret galer. Vakler ned i badeværelset, kan knapt kende mig selv i spejlet og undrer mig over, at så lidt hår kan stritte så meget. Sådan starter alle dage.

Så børster jeg tænder, barberer mig, går i bad, finder den mindst krøllede skjorte, går morgentur med schæferen, laver havregrød og kaffe og hører P4 og endelig sidder jeg så foran computeren og er klar. Eller rettere sagt, jeg skal lige tjekke …

Alle fem mailadresser, hvoraf de tre heldigvis lander i den samme indbakke,

nyhedsoverskrifter på min iGoogle, som også består af motorsportsnyheder og dagens uvurderlige stribe af Steen og Stoffer,

hits på min hjemmeside det seneste døgn - jeg fører en statistik for at blive klogere, er indtil videre bare blevet forvirret,

facebook profiler - min personlige og den for mit igangværende manuskript – samt mine fb-venners statusopdateringer, hvoraf nogle er både sjove og livsbekræftende, samt lige gøre mine kommentarer til statusopdateringerne og selv opdatere min egen status,

eventuelle kommentarer på mine to blogs, der sammenlagt kører tre steder,

vejrudsigten for dagen fra SMHI – når man har en schæfer, der forventer at komme ud mindst fire gange i dagens løb, er det rart at vide, hvad man skal forvente vejrmæssigt,

om der er nye debatindlæg eller tekster på et skrivested på nettet, som jeg deltager i,

nyheder og boganmeldelser på Politiken, Berlingske og Jyllands Postens netsider.


Og så er den dag næsten gået. Kender du det?

Handymand

Jeg er ingen handymand. Og jeg tror ikke, at den danske håndværkerstand er gået glip af noget stort talent, fordi jeg valgte en anden næringsvej. Men faktisk kan jeg godt holde på et stykke værktøj, for jeg startede egentlig min erhvervsmæssige løbebane som automekanikerlærling.

Jeg er ingen handymand, fordi det ikke interesserer mig. Jeg ser ingen udfordring i at rende rundt i kedeldragt i mit eget hjem med værktøj hængende ud af alle lommer og tommestokken evigt klar. Så man vil aldrig se mig bygge en carport eller snedkerere en udestue.

Hvorfor dog være dobbelt så lang tid som en professionel håndværker om at udføre et stykke arbejde halvt så godt? Og det er jo sådan, det ofte bliver.
I de mere end femogtyve år hvor jeg var ejendomsmægler, så jeg i sagens natur masser af boliger. Min erfaring var, at alt for mange handymænd ødelagde alt for meget på deres eget hus, fordi de absolut skulle selv. Det er nemlig ikke nok at kunne holde på et stykke værktøj. Man skal også vide hvad værktøj, man skal bruge. Og have erfaring med det, man laver.

Jeg medgiver, at årsagen til at gøre det selv kan være af rent økonomisk art. Og det kan jeg såmænd godt forstå. Det var også en udpræget trang til påholdenhed, der overmandede mig forleden dag, da jeg opdagede, at der var en utæthed under køkkenvasken.

To steder piblede det varme vand ud. Resolut skiftede jeg til kedeldragten og fandt værktøjskassen frem. Med min baggrund for femogtredive år siden med millimeterværktøj og faste nøgler, har jeg aldrig rigtigt kunnet forstå VVS-folkenes brug af store skiftenøgler og rørtænger. Den slags værktøj er vel mere velegnet til at slå folk ihjel med end til at skrue noget fast med. Da jeg desuden, de få gange i min tid som husejer hvor jeg har haft en utæt VVS-installation, har været i en økonomisk situation, hvor jeg har kunnet ringe til en fagmand, så havde jeg egentlig ikke rigtig nogen erfaring på det her område.

Jeg skruede de utætte rør fra hinanden og pakkede dem med noget pakgarn. Hvor svært kunne det være? De var derefter tætte – i cirka et halvt minut. Efter et yderligere et forgæves forsøg kørte jeg de tyve kilometer til et byggemarked og købte nye stumper. Da de blev skruet på, var det tæt.

Mens jeg stod og beundrede mit arbejde og roste mig selv, så begyndte det at dryppe oppe fra bunden af vandhanearmaturet. Der havde været to utætheder på én gang, og nu var der en tredje. Jeg gloede vantro.
Men stædig er man, så jeg kørte de tyve kilometer igen og købte et nyt blandingsbatteri. Da jeg havde monteret det, så opstod der en for mig uforklaring utæthed ovre ved det kolde vand. Og det havde jeg slet ikke havde været i nærheden af.

Jeg bekæmpede en voldsom lyst til at smide noget ud af vinduet uden at åbne det først. I stedet gik jeg ind og ringede til vores lokale VVS-mand. Nu har han udskiftet alt imellem vandstikket og vandhanen – nå ja, næsten.

Da jeg så gik rundt og glædede mig over det, og lige åbnede for vandhanen i badeværelset, så knækkede grebet af. Så er det bare, at jeg i al stilfærdighed spørger: Sig mig, er det her skjult kamera???

Læs uddrag fra mit nyeste manuskript

Jeg skriver i øjeblikket på et manuskript til en krimithriller, der har fået arbejdstitlen "Skandinaviens krimikonge."

Jeg havde håbet, at den kunne udkomme et år efter den forrige, "Når ulve jager", der udkom 1. oktober 2009. Nu tvivler jeg lidt på, at det kan nås. Projektet er i forløbet vokset en del og tager mere tid at skrive end først forventet. Jeg håber dog stadig, at bogen måske kan udkomme sidst på året.

Jeg har netop lagt flere uddrag af manuskriptet ind på min hjemmeside. Jeg har her valgt at bringe forholdsvis omfattende uddrag specielt til læserne af min hjemmeside som et lille forhåndskik. Kan læses på http://www.perlaujensen.dk/16166997

Her er et lille smagsprøve:

"Der findes da ingen kærlighed her i livet. Det er et falsum, det er et håbløst håb, som holder naive mennesker i live. Der findes falskhed, frækhed, naivitet og kedsommelig sex; men kærlighed? Det findes sgu ingen steder!”
Citat Frank Vernersen, en forfatter der betalte prisen.