tirsdag den 31. august 2010

Nye muligheder i Skåne


Hvis man leder efter en bolig i Skåne, eller bare leder efter luft i økonomien, så er det værd at huske, at Skåne er mere end Malmø. Mange danskere, der overvejer at bosætte sig i Skåne, kikker ikke længere ud end til Malmøs forstæder, og det undrer mig. Det er også godt at vide, at mange af de mindre skånske byer får togforbindelse til Malmø/København i løbet af 2011/2012, når Pågatåg Nordost bliver virkelighed.
Snart bliver det også ti minutter hurtigere for toget at komme igennem Malmø og ud på Øresundsbroen.

De nye stationer bliver i småbyer, hvor boliger i mange tilfælde kan findes til 15-25% af prisen i Københavns forstæder. Samtidig fås biler i Sverige til cirka en tredjedel af den danske pris og en families almindelige husholdningsbudget kan sættes omkring 20% lavere end i Danmark. Det er min erfaring efter omkring tre år med fast bopæl i det nordskånske.

Oppe i det nordligste Skåne, i gåafstand fra den nye 2011 station i Killeberg ved Osby, bliver en række byggegrunde faktisk i september udbudt til en kvadratmeterpris på sek 1,00. Men der bliver jo nok en kø af købere.

I dag kan man allerede finde meget fornuftige huspriser omkring Höör, hvor togforbindelsen til Malmø/København er udmærket. De nye stationer de kommende år bliver bl.a. i Tjörnarp, Sösdala, Hästveda, Killeberg, Bjärnum, Vittsjö og Markaryd.

mandag den 16. august 2010

Sov godt

Det var natten til fredag i forrige uge her i det nordskånske. Klokken var 02:51. Telefonen ringede.

Det er ikke med den store lyst, at jeg tager telefonen midt om natten. Det er sjældent gode nyheder på det tidspunkt.

"Det er Securitas. Dit batteri skal udskiftes."
"Hvad?"
Man ringer da ikke midt om natten for at fortælle, at alarmanlæggets batteristand er lav? Jo, her i Sverige gør man.
"Hvad skal jeg gøre?"
"Ingenting."
Åbenbart ville Securitas komme og skifte batteri en af dagene. De ville bare lige orientere mig.

Dels er klokken knapt tre om natten ikke det tidspunkt, hvor jeg er den hurtigste knallert på molen, dels var jeg vel bare glad over, at telefonsamtalen ikke drejede sig om død og ulykke, så jeg spurgte ikke nærmere.

"Øh, nå."
"Sov godt."
Tusind tak.

Jeg tænker, at det måske har noget at gøre med, at Securitas kan fraskrive sig det juridiske ansvar for om alarmanlægget virker, når de har orienteret mig om lav batteristand. Hun sagde vist også et eller andet om, at man ikke vidste, om det herefter ville virke. Det opfattede jeg således, at det når som helst kunne løbe tør for strøm. Det virker dog stadig lidt voldsomt at ringe midt om natten.

Nu er der gået elleve dage. Har jeg så fået udskiftet batteriet? Nej, jeg har ikke hørt en lyd fra Securitas. Åbenbart er man ikke lige så hurtig med nyt batteri, som man er på telefonen.

Tilsyneladende virker alarmanlægget stadig. Det giver alle de rette lyde, når man slutter det til og fra.

torsdag den 12. august 2010

Sort arbejde

Der er tilsyneladende, ifølge medierne, et flertal i folketinget for at straffe borgere, der får udført sort arbejde.

At udføre og betjene sig af sort arbejde er efter min mening borgernes naturlige selvforsvar overfor et skatte- og afgiftssystem, der ikke har nogen bremsepedal.
Det nytter ikke at kriminalisere og straffe et symptom. Og sort arbejde er et symptom. Lidelsen er et dødssygt skatte- og afgiftssystem, der gør det håbløst dyrt at få udført arbejde af momsregistrerede håndværkere.
Man kan skrive fra nu af og til fandens fødselsdag på en liste over eksempler på, hvordan dansk skat, moms og afgifter kvæler alt det, som er nødvendigt for et lands fremgang og udvikling. Og ideen med det progressive skattesystem tilfredsstiller vist reelt kun ét hensyn: Almindelig misundelse hos jantelovens tilhængere.

Og hvis du synes, at det her lyder højreorienteret, så læs venligst videre. Der er intet hverken højre- eller venstreorienteret over min opfattelse af problemet og min mening om løsningen.

Lavere skatter og afgifter til alle er ikke nødvendigvis lig dårlig social sikkerhed, mindre sygepleje og uddannelse. Det er udtryk for en gammeldags og alt for traditionel tankegang.
I dag tabes de fleste af skattekronerne i det offentlige uvæsen, der er et bundløst hul. En meget stor del af indtægterne bruges til meningsløs administration, der administrerer administrationen. Og de administrative medarbejdere administrerer hinandens administration (og hvis du synes, at det er et par meningsløse sætninger, så har du forstået det korrekt). Den smule, der herefter bliver til overs, bruges til at vedligeholde hospitaler, skoler og plejehjem, aflønne læger, sygeplejersker, lærere og den slags, forhold som tydeligvis ikke er særlig højt prioriteret i det offentlige uvæsen.

Kuren er sådan set meget enkel. Når skattetrykket er nedsat markant, så kan alle private skattefradrag og tilskud afskaffes, uden at nogen lider nød af den årsag. Endvidere afskaffes alle statens kontrolfunktioner overfor private borgere, såfremt disse funktioner ikke isoleret set giver overskud. Desuden gennemgås al lovgivning og alt overflødigt skæres væk, helt ind til benet. Det medfører en voldsom nedsættelse af behovet for offentlige ansatte. Disse finder nemt beskæftigelse i det private erhvervsliv, herunder i eksporterhvervene, som vil blomstre, da danske varer bliver billigere i udlandet på grund af danske virksomheders lavere skattebyrde, lønudgift, offentlige afgifter etc.
Det sidste er vigtigt, fordi uanset hvordan vi vender og drejer det, uanset vores politiske anskuelse, så er det eksporterhvervene, der holder landet i gang. Vi kan ikke på den lange bane leve af at den ene halvdel af befolkningen servicerer den anden halvdel, som er offentligt ansat.

Samtidig vil statens reducerede udgifter give plads for økonomi, respekt og opmærksomhed overfor de arbejdsløse, de syge og de svage. Der vil endvidere være plads til et væsentligt større skattemæssigt bundfradrag, gerne et sekscifret, så de laveste indkomstgrupper nemmere kan få enderne til at mødes.
Der vil være mulighed for at ansætte folk, der yder et værdifuldt praktisk arbejde i stedet for alle de administrative, der i dag fylder den offentlige sektor. Det betyder bl.a. lærere, sygeplejersker og læger. Det betyder bedre hospitaler, ældrepleje, børnepasning og uddannelse.

Politikere og embedsmænd vil sige, at det er mere indviklet end så. Nej, det er det ikke! Der er en masse detaljer og udfordringer, som skal løses, hvis den slags skulle gennemføres, og det vil bestemt ikke være nemt. Men det vil ikke være umuligt. For det er faktisk ikke særlig indviklet, det er helt elementær nationaløkonomi.

Men vi mangler politikere med såvel evne som vilje. Politikere fra venstre til højre er tilsyneladende, i praksis, helt enige om, at skattebyrden og det offentlige system bare skal vokse, indtil vægten knækker både land og borgere.

onsdag den 11. august 2010

Debat på nettet er oftest tidsspilde

Folk, der indlader sig i debat på nettet, gør det yderst sjældent for at udvide deres horisont. De gør det for at brillere med egne synspunkter, erfaringer og fortræffeligheder.

Ingen ønsker at lade sig rokke. Parterne er generelt fastlåst i deres eget synspunkt og deres egen argumentation, som de gentager i én uendelighed.
Debatten bliver en opvisning i retorik og kun de fakta, hvis nogen, som passer i den enkeltes eget facit bruges.

Alt dette kastes mod modparten i en ubrudt strøm fra stædighedens skyttegrav. Debat og diskussion på nettet er generelt spild af tid.

torsdag den 5. august 2010

Tonen på nettet

Usaglighed, perfide personangreb, aggressiv fremfærd og beskidt sprog. De fleste reagerer ikke særlig meget på det mere, så længe det foregår på nettet.
Hvordan kan det være, at folk er så tolerante og ligeglade overfor sproget i indlæg på blogs, debatsider, facebook m.m. Hvorfor finder de sig i langt mere, end de ville finde sig i sagt op i deres åbne ansigt?

Ulovligheder på nettet, som trusler, ærekrænkende udtalelser, racisme etc., bliver tillige i vid udstrækning ignoreret. Er det ikke et skråplan? Er det ikke forkert signal af os at sende, måske specielt til de unge mennesker?

Jeg har selv i lang tid holdt mig fra debatter på nettet, fordi jeg simpelthen må erkende, at jeg ikke har temperamentet til at få en skraldespand i hovedet på en daglig basis.

Jeg så i dag på Nasar Khaders blog, at han tog spørgsmålet op og meldte ud, at han for fremtiden ville køre en hård linje overfor dette. Det synes jeg er et udmærket initiativ. Jeg kunne ønske, at det ville starte en reaktion i samme retning over en bred kam.

Jeg selv har for længst besluttet, at jeg uden varsel vil slette perfide og useriøse indlæg på mine blogs, min hjemmeside og min facebook-wall samt udelukke de pågældende.