En fiskekniv

Jeg har lige været ovenpå og fundet min fiskekniv frem. Heldigvis lå den ikke i bilen. Jeg målte knivbladet, det er 12,5 cm langt. Gad vide …?

De seneste dage har vi kunnet læse i dagspressen om håndhævelsen af våbenloven. Én er blevet straffet for at have en fiskekniv i sin bil, én for at have en hobbykniv i bilen og én for at have et multiværktøj i bilen. Ingen af dem tidligere straffet, og ingen af dem med nogen bevislig kontakt til bandekriminalitet.

Fornuftige borgere i dette land er vel enige om, at knive ikke skal bæres i nattelivet, og at en stram våbenlov er at foretrække. Men det er da fuldstændig sindssygt, at de samme fornuftige borgere kan blive idømt fængselsstraf for at glemme en fiskekniv i bilen.

Jeg har to fiskeknive med, når jeg er ude at fluefiske. Desuden har jeg en multikniv i bunden af fisketasken, hvor den ligger fast. Jeg har da glemt en kniv i bagagerummet i bilen flere gange.

Loven siger:
4. På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.
§ 10. Stk. 2. Overtrædelse af § 4, stk. 1, straffes med fængsel indtil 2 år, under særlig formildende omstændigheder dog med bøde

Lovlige knive er: Ovennævnte foldeknive med blad under 7 cm, knive op til 12 cm som skal bruges til et anerkendelsesværdigt formål, og knive med et længere blad end 12 cm, hvis de er indrettet til et specielt formål.

Min fiskekniv er nok en såkaldt ”skovkniv”. Altså sådan lidt all round. Den er med håndsmedet blad i persisk damaskstål (fordi jeg syntes, at det var lidt lækkert). Så er den egentlig indrettet ”til et specielt formål”? Hvis ikke, så er den formentlig, med sit blad på 12,5 cm, ulovlig overhovedet at transportere til og fra fiskestedet. Eller …?

I Berlingske Tidende i dag oplyser politikommissær Lars Borg, Københavns Politi, at han ikke er helt sikker på, at man må have en skruetrækker i bilen. ”Man skal tænke sig om. Hvorfor har man den i bilen. Er den nødvendig?” er han citeret for at sige. Sig mig engang, har politiet en skrue løs??
En skruetrækker i bilen er sgu da standardudstyr for enhver med hænderne skruet ordentligt på. I øvrigt indgår en skruetrækker vel i bilens lille værktøjskasse, som den leveres med fra fabrikken?

Det er forstemmende at konstatere, at såvel politiet, domstolene, politikerne og ikke mindst anklagemyndighederne åbenbart hverken har vilje eller evne til at vurdere disse sager fornuftigt. Dette er ikke i overensstemmelse med borgerne holdning. Og kun i en politistat kan man tillade sig at være ligeglad med borgernes retsfølelse.

Har du tjekket i din bil for nylig. Er der knive, skruetrækkere, skarpe genstande?

Når hun smilede

Han tabte alle forbehold
når hun kom nær
Alt hvad han havde lidt og lært forsvandt
når hun smilede til ham
Det her var livets første dag
og hun var det første
han så

Når han kiggede dybt i hendes øjne
og kyssede hendes havssalte læber
så var det som at elske med hendes sjæl

Hendes krop var den smukkeste krop
han havde rørt
og han havde da rørt nogle i tidens løb
Men aldrig en krop med samme bløde varme

Deres liv lå så langt fra hinanden
adskilt af vand og broer og rejsetid
Når han var væk var dagene lange
og rev ham midt over i glæde og savn
Og hver nat han sov alene
døde han lidt

Bekymring

Det slog mig her til morgen. Jeg har vist egentlig altid vidst det; men aldrig formuleret det overfor mig selv. Jeg tænker en del over ærgelse og bekymring, fordi det er altid for tidligt at bekymre sig og for sent at ærgre sig. Derfor arbejder jeg på at lade disse to følelser fylde så lidt som muligt i mit liv.
Det er en løbende proces, men absolut med en vis succes indtil videre.

I sidste uge havde jeg tre store bekymringer, som optog en vis del af mine tanker. Den ene gik væk af sig selv, de to andre løste jeg. I denne uge har jeg haft tre små bitte bekymringer; men de har optaget præcis lige så meget plads i mine tanker som de store ugen før.

Og så er det, jeg tænker:

Summen af bekymringer er konstant: Fordi bekymring er en ubevidst beslutning, og ikke et udtryk for udefra kommende begivenheder.

Sommeren er pragtfuld

Engang imellem går jeg i seng allerede ved titiden fredag aften for at kunne stå tidligt op lørdag morgen.
Hvis nogen havde sagt det til mig, da jeg var ung, eller bare yngre, ville jeg ikke have troet på dem. Men jeg vil hellere være tidligt oppe lørdag morgen end sent oppe fredag aften.

For der er en stilhed over byen lørdag morgen. Enkelte gange er jeg allerede oppe, når morgenavisen afleveres i min postkasse. Så sidder jeg på verandaen og læser den. Sådan en sommerkølig morgen. Ikke en lyd, byen sover, og schæferen er mit stille selskab.

Når jeg er færdig med avisen, henter jeg mig en kop kaffe til. Og så min bog, den jeg nu er i gang med på det tidspunkt. Måske, lad mig bare indrømme det, sidder jeg også og blunder lidt, bare ti minutter. Det er så pragtfuldt i morgenluften.
Mens jeg læser i min bog, vågner byen langsomt op. Hen mod klokken ti begynder det: En kanttrimmer nede på parallelvejen, en hækkeklipper henne om hjørnet, og endelig genboens græsslåmaskine.

Så går jeg indenfor, for der er ikke mere stilhed i solen den dag. Sommeren er pragtfuld. Eller hvad …?

Sommerfuglepige

Men søde sommerfuglepige
hvorfor sætter du dig her
jeg er bare en gammel sværmer
der er sort og grå
mens du er så regnbueagtig
så ung og så smukt lyseblå

Du min sommerfuglepige
solen luner din kind
og følger dig forelsket rundt
du bader i regnen
og nordenvinden tørrer villigt din krop
jeg ser på dig
og kan slet ikke holde op

Men min sommerfugl
livet er kort
og tiden flyver hurtigere end os
er sommerbrisen på vores side
kan vinden bære
tør vi min sommerfugl
tør vi min kære


Af Per Lau Jensen

Protestsang

Flyselskabet ødelagde hans guitar. Så skrev han en sang. Dave Carroll: United Breaks Guitars. Verdenssucces på Youtube lige nu. Tjek den ud på http://www.youtube.com/watch?v=5YGc4zOqozo

En omsorgsfuld stat

Dennis Nørmark, antropolog og forfatter. Om venstrefløjen:

”Når centrum-venstre således rutinemæssigt klandrer den danske befolkning for at være kold, fremmedfjendsk, isoleret og selvtilstrækkelig, skal man lige huske på, at den omsorgsfulde stat, de holder så meget af, bærer en stor del af ansvaret for, at de personlige relationer, det personlige sociale ansvar, er blevet overflødiggjort.”

- sakset fra Berlingske Tidende i dag, som har sakset fra Jylland-Posten.


Det tror jeg er rigtigt set. Det bør vi tænke over. Når systemet tager ansvaret - for børneopdragelsen, for de ældre, for naboen - så forsvinder den individuelle ansvarsfølelse. Så bliver samfundet koldt. Og det var vel præcis det modsatte, vi ville – ikke?

I Sverige, hvis samfundssystem mange danskere vel stadig beundrer, er staten endnu mere omsorgsfuld end i Danmark. Resultatet er et samfund, der er på vej til at blive dybfryserkoldt overfor de svageste. Selv ansatte i systemet - i socialsektoren, i sundhedssektoren – er i vid udstrækning iskolde overfor konsekvenserne for klienter og patienter, bare de følger systemet. Det er nemlig deres eneste ansvar, som de ser det, at følge systemet. Et personligt, moralsk ansvar findes tilsyneladende ikke længere.

Det er vel i den kompasretning, det danske samfund marcherer i øjeblikket.