Frihed er vigtigere end friværdi

Ytringsfrihed er sådan et stort ord. Noget højtsvævende, for tiden mest noget om ret til at kritisere religion. Det er noget, de taler om på regeringsplan og på internationale konferencer. Nå ja, og så taler journalister om det engang imellem, sådan ved festlige lejligheder, og når de forgæves forsøger at referere fra lukkede kommunistiske regimer og andre bananrepublikker. Eller er det?

Vedrører det ikke os alle og vores dagligdag? Er det i virkeligheden ikke dér, det starter? Er det ikke netop dér, at rammerne for ytringsfriheden både fastsættes og sættes på spil?

Det nytter ikke at have en klar mening om, at vi har lov at kritisere både Muhammed og Jesus, hvis vi ikke kan acceptere kollegaens ret til at holde med Brøndby i stedet for FCK.
Ligesom du er nødt til at acceptere, at jeg giver udtryk for modstand mod positiv særbehandling af kvinder på arbejdsmarkedet. Og jeg er nødt til at acceptere, at du kalder mig en forstokket idiot, der ikke har forstået et klap.
Og hvis du mener, at det, jeg skriver her, er noget vrøvl, så vil jeg kæmpe til sidste blodsdråbe for din ret til at mene det.

Ytringsfriheden skal vi respektere hver dag. På jobbet, derhjemme og alle andre steder.

Intet ordentligt menneske ønsker at såre andre. Men ytringsfrihed vil engang imellem såre nogle. Anderledes kan det ikke være, da vi har forskellige grænser for, hvad der gør ondt på os. Det er en pris, vi må betale. Det er ytringsfrihedens pris. Religion kan ikke undtages, lige så lidt som politik kan undtages, kvinder kan undtages - eller FCK kan undtages.

Ytringsfriheden må aldrig gradbøjes. Ytringsfriheden er muligvis dén sten, der bærer mest i fundamentet for vores demokratiske samfund. Den sten må vi aldrig tage ud eller svække. Ytringsfriheden er så vigtig, så vital for vores frihed. Og vores frihed er ikke en given ting, det må vi aldrig tro i vores daglige tilbagelænede behagelighed.

Og frihed er meget vigtigere end friværdi.